Synssansen

Synssansen er vores mest dominerende sans.

Synssansen har stor indflydelse på dommen af maden. Man kunne frites til at sige, at synssansens formål er, at bringe en tilstand af lyst i mennesket, når det ser den smukke mad eller det smukt anrettede bord.

Du har måske hørt talemåden “Man spiser 50 % af maden med øjnene“.  Talemåden leder os over på, at synssansen fungerer som en stimulator for den kommende smag, hvor smagssansen søger hjælp hos syn- og lugtesansen.

Synet af en bleg pommes frites med en våd og skinnede overflade sender straks signaler om en kedelig pommes frites. Den har du sandsynligvis ikke har lyst til at sætte tænderne i. Derfor er det alfa og bodega, at madens udseende får stor opmærksomhed i køkkenet!

Et eksempel kunne være anretningen af en nem spise som burgers. Hvem kender ikke de pæne billeder man ser på McDonald’s inden man køber en burgermenu? Hvordan ser burgeren ud når den bliver serveret? Som på billedet? Nej, vel!

Prøv evt. at søge på #nofilter på Instagram, og du vil kunne finde en masse eksempler på mad, hvor producenten snyder os med lækre billeder.

Hvis du til gengæld anretter din burger fint på en tallerken, hvor man kan se alle farverne i salaten, tomaterne, agurker osv., får dine gæster et mere indbydende og realistisk indtryk af måltid.

I forbindelse med en bedømmelse af noget mad, kan det være konsistensen af fødevaren, man gerne vil fokusere på. En mulighed kunne være, at ændre belysningen eller at lave blindsmagning, da synssansen således ikke bliver den styrende sans, og dermed ikke være den afgørende faktor ved vurderingen.

Dit fokuspunkt: Hvordan vil du arbejde med forskellige former, farver og dimensioner i maden, for at gøre din mad mere stimulerende? Snak sammen om hvordan I kunne anrette maden.

Reklamer