Stikord, referat & resume

Nok de mest klassiske tilgange til at notere sig, hvad man har fået ud af en læsning.

Disse tre tilgang danner en god bund af faglig viden i elevernes “notatbank” i Google-drev. Med disse tre tilgange til bearbejdning af læsningen, samler eleverne en masse viden, som senere kan anvendes.

Når jeg sætter elever i gang med én af disse tre tilgange til læsningen, kan jeg godt finde på at skrive et ord på tavlen, for på den måde at lede eleverne i en bestemt retning. Det kunne være, at eleverne skulle læse om Gærprocessen, hvortil jeg skriver “Bagefaser” og “Kuldioxid” på tavlen. Dette vil forhåbentlig lede eleverne til nogle gode notater om disse begreber.

Stikord

Det vigtige er, at eleverne skal genfortælle det læste.

Eleverne læser teksten og noterer løbende (hvis de kan overskue det) eller efterfølgende stikord til/fra teksten.

Når eleverne har læst og noteret stikord, skal de genfortælle tekstens indhold og fokus for sidemakkeren. Lav evt. en opsamling på klassen. Så sikrer man at alle har fået det vigtigste med.

Det er en god tilgang, som også arbejder med at memorere det læste.

Resume

Resuméet er den selvstændige genfortælling af det læste.

Resumeet er et godt redskab, hvis du vil eleverne til at formulere sig selvstændigt og frit. I resuméet bestemmer eleverne nemlig selv rækkefølgen for det, der skal genfortælles. Det kan blive lidt rodet, men du får ofte eleverne til at omskrive det læste til deres eget sprog. Og nogle gange kan eleverne bare sige/skrive tingene meget mere simpelt end os lærere og fagbøger.

Dernæst er det en hurtig tilgang til læsningen, som gør at I hurtigt kan komme i gang med madlavningen. Ulempen kan være, at resuméet bliver for trivielt, hvis I arbejder med det hele tiden.

Referat

Referatet er det fyldige og detaljerede skriftlige arbejde med en tekst, hvor indholdet genfortælles præcist. Informationer og begreber mv. skrives i den rækkefølge, som eleven stødte på dem i teksten (kronologisk). Eleven skal bruge tekstens sprog. Denne læsebearbejdning er brugbart, hvis du vil have eleverne til at lave nøjagtige, kronologiske og detaljeret gengivelse af det læste.

Ulempen er, efter min mening, tiden i madkundskab. Omdrejningspunktet i madkundskab er madlavningen, men vi skal, som madkundskabslærere, dels bidrage til læseudviklingen og dels implementere meget mere viden og fakta.