Kikærten – en kilde til protein?

Cicer arietinum

A.k.a garbanzobønner af det spanske ord for planten. Det latinske og spanske navn er sgu lidt federe end kikærte… Det vender vi tilbage til lige om straks.

Vi skal her have fat i nogle basser med masser af protein og vitaminer! Vi skal nemlig arbejde med kødfri kost og masser af grøntsager. Og her er kikærten ikke for tidlig at introducere til eleverne! Den er nemlig lækker, spændende og spækket med energi og vitaminos!

Kikærten nærmer sig de tempererede breddegrader

Kikærten er efterhånden blevet populær over hele verden. Lige fra dens “oprindelse” for 11.000 år siden i Tyrkiet og Syrien, til dens indtog i Mellemøstens og Indiens køkken, til det antikke Grækenlands brug af moste kikærter, til romernes brug af kikærter som helsemad samt mad til de fattige – grundet den megen næring i den billige kikærte. Med krig følger der ofte også nye madvarer. Måske et sygt perspektiv på krig, men ikke desto mindre spredte kikærten sig for alvor op gennem Middelalderen til Europa, da den islamiske ekspansion tog fart i år 711. Med sig havde hæren mad, og her var kikærten en del af kosten. Krig tager tid, hvorfor araberne lige plantede et par kikærter her og der, og hvor der lige skulle kriges. På den måde blev kikærten etableret i Sydeuropa. Senere fik araberne tæsk og skred, men kikærten blev og forblev en del af det sydeuropæiske køkken. I 1500-tallet begyndte Spanien og Portugal at kolonisere dele af verden. Specielt Amerika. Og her kom kikærten også med på krigstur, og således kom kikærten til Amerika for at brødføde kolonimagten. 

Dagen i dag trækker kikærten længere og længere nord på. Vi kan sagtens købe kikærter i supermarkederne, men vi kan efterhånden også dyrke dem på vores breddegrader. Hurra for global opvarmning… Vi kan altid diskutere kvaliteten og udviklingen af nye kikærtersorter til vores breddegrader. Måske bliver kikærten snart en fast del af det danske køkken? Om ikke andet fås kikærten i tørret form, hvor holdbarheden er utrolig lang.

Falafel er én af mange måder at arbejde med kikærter på.

Næring

Kikærten er proteinrig (19 g pr. 100 g kikærter!) og en mulig erstatning for kødets proteiner. Læs mere om proteiner her. Falaflen er her én af mine favoritter. Den kan mange gange anvendes lidt ligesom, vi vil anvende et stykke kød i vores madlavning. 

Næringsindhold pr. 100 g kikærter

Tallene kan svinge en smule fra procent og sort af kikærte.

Energi: 350 kcal

Protein: 19 g – til sammenligning finder du ca. 26-27 g protein i 100 g svine- og oksekød.

Kulhydrat: 51 g

Fedt: 5 g

Kostfibre: 10 g

Og så er der alle vitaminerne!  Du får gode mængder A-, B- og C-vitaminer i kikærter. Bum!

Anvendelse

Kikærter ligner en blegfesen ærte i med en rynket overflade.

Kikærter har en nøddeagtig smag.

Kikærter indeholder ikke lektin, som nogle tørrede bælgfrugter og ærter gør. Lektin kan være mindre rart for kroppen (give diarré, opkast og anden ubehag = triple op på nederen´), hvorfor bælgfrugterne skal lægges i bløde i mange timer + koges i en rum tid for at nedbryde lektinen. Det skal vi ikke gøre med kikærter. Og dog…

Vi lægger kikærter i blød for at nedsætte tilberedningstiden. Tørrede kikærter skal udblødes i 12-24 timer for dernæst dernæst at koges i ca. 40 minutter. Tørrede kikærter vil ellers skulle koge 1-2 timer, før de kan spises. Ellers er de knaldhamrende hårde! Kogetiden kan nedsættes til ca. 40 minutter, hvis du har udblødt dem i de i 12-24 timer. Du kan altså både skaffe tørrede og udblødte kikærter (på dåse).

Jeg lægger ofte op til at bruge kikærter fra dåse i mine opskrifter til madkundskabsundervisning eller den lette hverdagsmad. For nogen madkundskabslærere kan det være bøvlet at lægge kikærterne i blød natten over – men det kan lade sig gøre og det er billigt. Du kan regne lidt på sagerne om lidt…

Vi kan anvende kikærter til mange ting. Her kan gryderetter, salater, hummus eller den lækre falafel.

Vil du betale for forarbejdet?

400 g tørrede kikærter koster ca. 14 kr, mens en dåse koster ca. 7 kr. 1 dl tørrede kikærter (80 gram) giver dig ca. 3 dl kogte kikærter, mens der er ca. 220 g kikærter i en dåse udblødte kikærter. Så der er en skilling at sparre i de tørrede kikærter, men du skal også være på forkant med madlavningen, da de tørrede kikærter jo ikke er klar med det samme. Dog er det nemt at smide de tørrede kikærter i en stor skål med vand, lige inden du går i seng. Næste dag er kikærterne klar, når du skal lave mad. Men er du god til huske;-)?

Kikærter i kylling. Et proteinrigt bud på en aftensmad eller madpakke.

Jeg er kæmpe fan af kikærten!

Måske du kunne blive det?

En kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s