Pirogger med oksekød & grønt

Brød med lækkert fyld = pirog.

Det er nok russerne, som får den største kredit for pirogger. Man kan dog, som med så megen mad, finde masser af andre eksempler på retter, som minder om pirogger.

Mulighederne er mange med pirogger. Hvad kan du lide + knalde det ind i en gærdej.

Jeg bruger pirogger som snack madpakken til hverdag, eller når vi skal på ferie. Hvis du ikke gider fastfood eller tankstationsmad, er piroggen et super alternativ. Og det er da også denne indgangsvinkel, hvor jeg introducerer piroggen, som en mulighed i et madpakke forløb.

Her følger mit bud på en pirog, hvor der er godt med kostfibre i dejen, samt et fyld med kød, grøntsager og krydderier.

Ca. 16 styks

Dejen

70 g smør

4 dl mælk

50 g gær

1 tsk sukker

1 tsk salt

150 g grahamsmel

550 g hvedemel

1 æg til pensling

2 spsk sesamfrø

  1. Smelt smørret i en kasserolle.
  2. Tag kasserollen af blusset og hæld mælken i en skål.
  3. Tilsæt mælk.
  4. Smuldr gær i mælken og rør den ud i den lune mælk.
  5. Tilsæt sukker, salt og grahamsmel, og rør rundt.
  6. Tilsæt lidt hvedemelet ad gangen og rør og ælt dejen til den er blød og smidig.
  7. Læg dejen i en skål, og lad den hæve i 30-60 minutter.
Pirogger kan være lidt omstændige og fylder. Men lav en ordentlig røvfuld og smid dem på frys. Så kan du altid lige tage en eller to pirogger op til madpakken aftenen inden.

Fyld

1 løg

200 g kål

2 gulerødder

500 g oksefars

2 spsk tomatkoncentrat eller ketchup

1 tsk paprika

½ tsk spidskommen

1 tsk oregano

½ tsk chilipulver

½ tsk salt

½ tsk peber

  1. Pil og hak løget fint.
  2. Snit kål fint.
  3. Opvarm en pande med olie, og steg løget og kål i et par minutter ved middel varme.
  4. Tag løg og kål af panden og kom oksekødet i panden i stedet. Steg oksekødet i gryden i ca. 5 minutter, til det er brunet.
  5. Tilsæt tomatpuré og alle krydderierne, og rør godt rundt i gryden.
  6. Vend løg og kål tilbage i kødet i panden.
  7. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Vend revne gulerødder i oksekødet. Læg låg på gryden, lad oksekødsfyldet småkoge i 5 minutter, og smag til med salt og peber.

Samling af dine pirogger

  1. Tænd din ovn på 225 grader over- og undervarme.
  2. Del dejen i 8 dele, tril til kugler og rul ud som tynde cirkler.
  3. Læg skefulde af fyld på, fold over til halvmåneform og tryk sammen med en gaffel.
  4. Lad piroggerne efterhæve i 10-15 minutter.
  5. Pensles med æg og drys med sesamfrø.
  6. Bages i ca. 15 min. ved 225 grader.
Masser af cirkler skal du have rullet ud…
Et par skefulde kød og grønt i hver pirog. Pas på med at overfylde dem, da de ellers kan være svære at samle.
Du bestemmer selv, hvordan du vil lukke dine pirogger. Til venstre er lukningen lavet med gaffel, mens den til højre er lavet ved at folde en smule af dejen ind over det næste stykke dej.

Med lidt snilde og grundighed, kan du lave nogle rigtig flotte pirogger, hvor du får lavet nogle fine samlinger. Hånd på hjertet, kunne jeg måske godt have været lidt mere grundig. Meeen smagen er ikke at tage fejl af! Piroggerne var et hit hos familien Svane!

Velbekomme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s