Ismaskinen

Gelato, parfait, sorbet, granité eller en god flødeis?

Mulighederne er mange, når det komme til ismaskiner – og priserne gør det mere og mere muligt at få maskineriet ind i hjemmene – og sågar skolen.

Lidt over 1.000 kr og du har en ganske fornuftig ismaskine med kompressor, som fungerer superduper!

Vi arbejder mere og mere med is i min undervisning, hvorfor eleverne selvfølgelig også skal have en smule styr på teknikken bag maskineriet.

Der er intet som hjemmelavet is! Vi kender gelateria´er fra syden, og der popper også flere og flere isbutikker op i Danmark, hvor man kan smage rigtig is – uden alverdens stabilisatorer etc.

Generelt for alle istyper og maskiner, skal du følge en opskrift, hvor du bliver guidet til at skabe en iscreme/masse. Denne masse skal indfryses på ismaskinen.

Sådan dur maskineriet…

Isproduktion er en fascinerende videnskab – ligegyldigt hvilken maskine du vil vælge til din isproduktion.

Kunsten i isproduktion er omrøringen. Omrøringen har den vigtige funktion, at den forhindre dannelsen af store iskrystaller.

I en isopskrift vil du ofte skulle blande fedt (fx fløde), sukker og anden smagsgiver eller fast stof. Ismaskinen hjælper til at skabe en emulsion (læs mere om emulsion her), når den fryser ved en koldere temperatur. Indfrysningen og omrøringen sørger for at fryse hele skålens væske sammen til en fast masse (som ellers ikke altid vil lade sig blande – der af en emulsion). Det gør den ved at forstyrrer den naturlige krystaldannelse i isen, når væske fryse. Ispartiklerne forbliver mikroskopiske i størrelse, hvilket gør konsistensen af isen bedre! Prøv at tænk på isen, som du har haft oppe af fryseren og så fryser igen. Så kommer der store knasende iskrystaller (partikler) i isen, hvilket ødelægger smagsoplevelsen af isen. Så ismaskinen skaber altså en emulsion (læs: nogen gange har du skabt emulsionen, inden du kommer iscremen på maskinen)!

Alternativet til en ismaskine, er den mere gammeldags metode, hvor du laver en ismasse, som hældes i en skål og sættes på frys. Herefter skal du røre en del gange i isen, da der ellers opstår store iskrystaller. Isproduktion bliver bare markant nemmere med ismaskinen.

To (tre) typer ismaskiner

Der findes tre type standard ismaskiner, hvoraf to af dem kan anvendes til hjemmebrug og skolebrug. Den sidste type er enhver iselskers drøm – men det er prisen ikke! Hvorfor så nævne den her? Fordi den er mega fed!!!

Fryselegemet

Den første og langt billigste er ismaskinen med et fryselegeme. Maskinen består af et fryselegeme, der som regel er indbygget i en skål. Skålen skal i fryseren i 12-24 timer, før du kan bruge den. Når fryselegemet dagen efter er kølet ned, hælder du din ismasse i en tilhørende skål, som monteres på maskinen. Mega let at samle… Maskinen rører i isen under indfrysningen, så der ikke opstår iskrystaller. Min erfaring er, at disse maskiner ikke fungerer så godt, da fryselegemet hurtigt “taber” kulden. Derfor anvender jeg dem hverken i hjemmet eller undervisningen.

Pris: 300-500 kr.

Med kompressor

Ismaskinen med kompressor fylder en del, men du får en lækker, glat og blød is på 30-45 minutter.
Kompressoren sørger for en konstant kulde omkring metalskålen, hvilket skaber en hurtig indfrysning.

Kompressoren sørger for en konstant kulde omkring metalskålen, hvilket skaber en hurtig indfrysning.

Ismaskinen med kompressor fylder en del, men du har lækker, glat og blød is på 30-45 minutter.

Pris: 1.300 kr- 4.000 kr.

Pacojet

Denne her maskine vil jeg normalt sige hører sig til i storkøkkener og virksomheder. Men jeg har efterhånden set den i flere hjem, når jeg læser diverse madmagasiner. Så er der lige en eller anden foodie/madnørd, som har sådan et bæst her stående i hjørnet af køkkenet…

Pacojet kan indfryse isen sundsygt hurtigt, hvorefter maskinen laver noget der kan minde om en lynpiskning, som simpelt hen smadrer iskrystallerne i isen, hvilket giver der en lækker is.

Pris: 20.000-40.000 kr. Jeps, den er god nok. Ingen tastefejl!

Find opskrifter her

Her finder du et par opskrifter på forskellige istyper på siden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s