Didaktik i madkundskabsfaget – Den røde tråd i madkundskabsfaget

Indledning

Så skal vi lige om straks i gang med at planlægge næste skoleår.

I den anledning tænkte jeg at lave et lille skrive herom. Det blev så lidt langt…

Hvordan skaber vi en rød tråd i vores madkundskabsundervisning?

Det hører jeg tit madkundskabslærere kommentere på diverse medier og fora, når der opstår underen, tvivl og nysgerrighed.

Det er en kunst at skabe progression, kontinuitet og mest af alt – motivation til læring. Min holdning (hypotese om du vil), er at det hele starter med didaktikken.

Hvorfor så det? Jo, hvis du som udgangspunkt starter skoleåret (og fremtidige år) med en god plan, hvor der er en rød tråd, som bygger på at udfordre eleverne uden at knægte dem, ved for svær madlavning eller faglig svær eller kedelig læsning, øger vi sandsynligheden for at de lykkedes med at tilegne sig kompetencerne og færdighederne i faget, såvel praktiske som faglige. Hvis vi kan lykkedes med dette, er vi også godt på vej til at skabe motivationen i faget, som dels gør eleverne mere interesseret i faget og gør dit arbejde nemmere, når du skal ”sælge” fagets læringsmuligheder. Herfra er det så et spørgsmål om din klasseledelses- og relationskompetence, som vi ikke skal behandle i denne artikel.

Jeg har gennem erfaringer og udfordringer været med til at skabe en rød tråd i idræt og geografi som prøvefag på min arbejdsplads. Dette har været fag, hvor der skulle skabes progression over tre år for til sidst at gøre eleverne prøveklar –lige som i madkundskab nu (6.-8. klasse).

Denne tankegang havde jeg taget med mig ind i min planlægning af madkundskab, da jeg startede min organisering af faget for 7-8 år siden. Her søgte jeg at øge sværhedsgraden i enten madlavningen eller den faglige læsning i faget (læs: vi læser altid små faglige tekster til hver undervisningsgang, som enten omhandler den råvare, teknik, kultur etc. i relation til den mad, som vi skal til at lave). Den gang handlede det for mig, om at skabe motivation i faget – og det mener jeg stadig er den vigtigste ting at få til at spire i eleverne i dag. Den gang var reglerne lidt mere hip som hap med organisering af faget og skolerne behøvedes kun at tilbyde få år med madkundskab. Ikke desto mindre kunne jeg skabe en rød tråd fra 6.-7. klasse (og nogle tilfældige år også til og med 8. klasse), som jeg mente kunne strukturere min og elevernes hverdag og ikke mindst få dem til at elske skolens fedest fag. Mange af disse tanker har jeg heldigvis kunne arbejde videre med og har kunnet implementere i de nye tanker og regler ift. det nye madkundskabsfag med eksamen i. Så det var ikke helt forgæves. Hverken den gang og nu.

I dette indlæg følger mine overvejelser, tanker, refleksioner og evalueringer over de sidste par års madkundskabsundervisning. For jeg tror faktisk ikke at min, efterhånden gamle, tilgang til og tankegang med madkundskabsfaget har været så langt fra det, som den nye madkundskabsprøve sigter mod.

fullsizeoutput_ea7
Let the planning mayhem begin!…

Mit syn på madkundskab og læring i faget – og lidt historie

Med dette afsnit håber jeg at kunne give en forståelse, hvorfor jeg tænker min didaktik, som jeg gør.

Da jeg kom ud som ny hjemkundskabslærer i 2008, mødte jeg et fag, som var meget nedprioriteret. Jeg mødte en virkelighed, som så faget som et hyggefag – frikadellesløjd –anset på denne måde af både kollegaer, elever og forældre. Bevares, madkundskab er hyggeligt. Der er en meget mere løs stemning i klasselokalet end en dansk- eller tysktime. Der er plads til mere snak hen over køkkenerne. Men det var alligevel lidt deprimerende at komme ud til sådan en virkelighed som nyuddannet lærer. Specielt hvis det er dit yndlingsfag.

Så mit mål blev hurtigt, at jeg ville gøre mit til at øge fagets status på skolen – måske en anelse ambitiøst. Og hvordan så det?

Jamen, en god undervisningsplan med mange spændende opskrifter, som byder på mange forskellige råvarer, teknikker, kulturer og emner, kan skabe grobund for motivation hos eleverne.

Som jeg tidligere var lidt inde på, blev/er min vision med min undervisning i madkundskabsfaget at skabe lyst til selv at gå hjem og lave mad. Der er et kæmpe læringspotentiale i at få eleverne til at gå hjem og fortsætte læringen. At få dem til at gå hjem og lave mere mad og undersøge det. Så lærer de teknikkerne i skolen og kan arbejde videre med dem i hjemmet. Lige som dansklæreren prøver på at få eleverne til at læse mere derhjemme. Det skulle man eftersigende blive klogere af…

Det var også i årene omkring 2008, at vi fandt ud af, at det ikke gik så godt med læsning – generelt den danske faglighed i PISA og de andre tusind testundersøgelser. Bølgen af faglig læsning væltede ind over Danmark. En fed bølge, syntes jeg, som jeg var helt med på! Jeg begyndt at skrive små faglige artikler til min undervisning. Men hvad fanden var det nu for noget pi#%&! Man skulle sgu da ikke læse i et fag som hjemkundskab. Man skulle bare lave mad… Det var lidt svært at overbevise folk om, men fakta og viden har alle dage været nøglen til anerkendelse og øget status, hvorfor jeg insisterede på at der skulle læses i faget. Der skulle noget teori på, uden at tage for meget fokus fra det håndværksmæssige i faget. Ikke meget, bare en smule. 10 minutter ud af 120 minutter kunne ikke være verdens undergang. Mange af disse artikler er dem, som har dannet grundlaget for mine faglige artikler på undervisningsbloggen i dag.

Har jeg øget fagets status eller bidraget hertil? Det skal jeg lade være usagt. Jeg har opfyldt Undervisningsministeriets konstant evigt skiftende målsætninger… Og fået elever til at interessere sig for madlavning i de år de har haft mig.

Her følger mit ydmyge bud på en opbygning at curriculum over alle skoleårene med madkundskab i folkeskolen.

 

Organisering & opbygning

Hvordan er madkundskab opbygget på min arbejdsplads?

Jeg underviser i hele timer. 2 styks af 60 minutter = 120 minutter + evt. frikvarter i mellem. Her arbejder vi som regel gennem pauserne og afslutter måske timen før.

Et skoleår vare 40 uger. Vi arbejder i skemaperioder på 10 uger, hvilket gør at der fire gange i løbet af skoleåret kommer små ændringer i skemaet.

Madkundskabsfaget på min skole er bygget op på denne måde:

  • 5. klasse har man 20 timer på et skoleår, hvilket giver 10 undervisningsgange á 2 timer.
  • 6. klasse har man 80 timer på et skoleår, hvilket giver 2 ugentlige timer hele året.
  • 7. klasse har man 80 timer på et skoleår, hvilket giver 2 ugentlige timer hele året.
  • 8. klasse har man 60 timer på et skoleår, hvilket giver 2 ugentlige timer hele året.
  • 9. klasse har man 40 timer på et skoleår, hvilket giver 2 ugentlige timer det første halve år. Madkundskab i 9. klasse bortfalder til næste skoleår, men er med som inspiration i denne artikel.

En lille note: Dele af undervisningen er tilpasset væksten i vores skolehave. Altså, hvornår er det at råvarerne er i sæson? Det er der vi bruger råvarerne, eller vi konserverer og fermenterer dem til fremtidig brug. Der kan derfor opstå nogle ”skævheder”, hvor emner måske ikke helt går op i længere forløb. Igen kan du tage nogle dele af forløbene og anvende det, som du synes det giver mening og udelade resten… Opskrifter og artikler findes på bloggen – og nogle er i støbeskeen. Under spalten med litteratur & opgaver, angiver jeg hvilke artikler eller emner, som vi skal læse eller som jeg skal fortælle om, inden vi starter. Disse artikler findes under Faglig læsning (og anden madnørderi). Det er ikke alle, men mange, artikler som er skrevet og lagt herud. Disse udvikles løbende gennem skoleåret.  Der er ved at være en del materiale på bloggen, men jeg foretager ændringer fra skoleår til skoleår = opfind noget nyt, Christian…

 

Nedenstående uddybes opbygningen af undervisningen på de enkelte årgange. Dette er planer fra indeværende skoleår 2019/2020, hvori jeg så småt er begyndt at redigere og udskifte dele. Derfor kan der også forekomme opskrifter og artikler, som endnu ikke er skrevet, men som jeg skal skrive i løbet af sommerferien og kommende skoleåret.

 

5. klasse – Introåret!

10 undervisningsgange á to hele timer i femte klasse.

10 uger er ikke meget. Men det er en fin start, som giver et godt startskud til sjette klasse.

Så jeg har bygget dette år op som et introsår, hvor eleverne arbejder med en masse enkeltstående teknikker og forskellige råvarer. Året er ikke som sådan bygget op i decideret forløb.

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 17.21.34
10 ugers forløb i 5. klasse, hvor vi kommer vidt omkring, og hvor eleverne lærer lokalet at kende, samt arbejdsgangen herinde.

Som du kan se på undervisningsplanen, bliver der arbejdet med en masse forskellige råvarer og teknikker. Jeg vil simpelthen bruge tiden på at vise så mange som mulige redskaber, tilberedningsteknikker og råvarer. Der er også en smule læsning. Andre gange fortæller jeg ud fra artiklerne, mens eleverne følger med i artiklen. Det har fungeret godt i 3 år, og jeg oplever nogle elever, som falder hurtigt til i lokalet i starten af 6. klasse. De husker nogenlunde rutinerne; “nåh ja, det var sådan det var“. Dette er med til at vi kommer hurtigere frem i undervisningen i 6. klasse klasse, hvor faglighed og sværhedsgraden kan øges = mere læring.

 

6. klasse – Grundpakken & allemandskundskaber

Grundpakken – og hvad er så målet med dette? Allemandskundskaber.

Når du forlader folkeskolen, må du besidde en vis mængde kundskaber og færdigheder. Du har måske haft et par år til at glemme dem efter 6. klasse, men du har været mødt med alverdens råvarer, teknikker, kundskaber og færdigheder i et køkken og en grundfaglig teori.

I 6. klasse har man 80 timer på et skoleår, hvilket giver 2 ugentlige timer hele året.

Eleverne kender lokalet og reglerne fra femte klasse, hvilket gør at vi komme hurtigt til næste udviklingszone.

Jeg har efterhånden kørt med denne plan i et par år, da jeg mener, at vi kommer vidt omkring ift. Fælles mål og spændende opskrifter og artikler. Jeg oplever en masse elever, som flittigt fortæller om deres madlavning og bidrag i hjemmet, samt viser og deler billeder af deres madlavning.

Jeg pudser undervisningsplanen fra år til år og fjerner og opdaterer undervisningsgange eller forløb til tidens tand. Hvad er det der er aktuelt af trends og madbølger og lignende.

Mit mål er at danne en grundsten af madviden og grundteknikker. Eleverne skal opnå kendskab til som mange som mulige teknikker, råvarer og køkkenredskaber. Derfor består min 6. klasses undervisning ikke af så mange store forløb, men snare små forløb, hvor eleverne oplever og arbejder med en masse forskellige teknikker og råvarer.

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 17.55.13Skærmbillede 2020-05-27 kl. 17.56.12

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 17.56.26
2 timer ugentlig hele skoleåret i 6. klasse giver rig mulighed for at vis en masse forskellige aspekter i madlavningen. Til skoleåret 2020/2021 kommer der også lidt ændringer. Vi skal arbejde med et hygiejnebevis i starten af skoleåret, mens en del lektioner rokeres rundt ift. væksten i vores skolehave og evaluering og erfaringer. Kikærtesalat og chutney var ikke et hit. Disse skal udskiftes. Hmmm…

Vi kommer godt omkring i kerneområderne, lige som at bliver arbejdet med de forskellige læringsmål i Fælles mål.

Note: vi har hovedrengøring, hvor jeg laver mad til eleverne, mens de arbejder med hovedrengøring af lokalet. Det er en fast opgave på 6. årgang. Alle kommer i gennem det. Der er altid en masse buh´en ved starten, men stemning løsner op, lidt musik på mobilerne og hyggesnak i krogene, mens der gnubbes og skrubbes. Jeg fordeler ligeligt alverdens rengøringsopgaver på de tre klasse (6.a-, b- og c-spor). Når den enkelte klasse har lavet deres rengøring, hygger vi med risengrød eller chilidogs. En god måde at skabe et godt og flot madkundskabslokale på.

 

7.+8. klasse – The real deal!

Disse år er nu prøvefag, hvor eleverne vælger sig ind på et praktisk-musisk fag.

Jeg sigter efter at arbejde med alle kompetenceområderne minimum én og nogle gerne flere gange om året:

  • Mad & sundhed
  • Fødevarebevidsthed
  • Madlavning
  • Måltid & madkultur

Jeg har kigget på Fælles mål og Prøvevejledningen til valgfaget. Dernæst har jeg sat mig ned og brainstormet, hvad jeg tænker kunne være spændende for eleverne. Dernæst sætter jeg nogle af opskrifterne, emnerne osv. sammen som undervisningsforløb. En tematisering – hvad passer sammen? Det lade sig være lige fra enkelte undervisningsgange, hvor der kun er én ting i fokus til et 2 ugers hygiejnekursus og op til 5 ugers sundhedsforløb. Alle sammen bliver til ”brikker”, som jeg manøvrerer med i min undervisningsplan. Jeg gentager eller flytter nogle af forløbene op i 8. klasse, og prøver på at øge sværhedsgraden og finde opskrifter med lidt mere kompleksitet. Flere og flere af de faglige artikler består af et niveau 1 og 2, hvor vi læste niveau 1 i 7. klasse. På denne måde skabes der en vis progression i det faglige arbejde på de to år.

Jeg har ikke gået ind og sat enkelte læringsmål på hvert enkelt forløb og undervisningsgang. Til gengæld sidder jeg med tabellen fra faghæftet til madkundskab, hvor du kan se alle kompetenceområderne samt færdigheds- og vidensområder og -mål.

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 16.47.28
Denne tabel er simpelthen helt fantastisk. Den giver et hurtigt overblik over fagets læringsmål og gør det overskueligt at tjekke, hvor tæt vi er på at være i mål med kravene til faget og undervisningen.

Herfra sidder jeg og sætter små flueben ved de bokse, som jeg mener vi kommer til at arbejde med i de enkelte forløb. Og vi kommer faktisk vidt omkring i forhold til at opfylde Fælles Mål. Hvis der er læringsmål, som jeg ikke arbejder og berører i undervisning, må jeg ind og se, hvordan jeg kan få undervisningsplanen til at leve op til Fælles Mål. Men hold kæft det tager tid!

Netop skriftliggørelsen af læringsmålene er noget af det didaktisk arbejde, som jeg vil arbejde mere på i løbet af næste skoleår. Jeg tror ikke på, at det gør min undervisning bedre, men det gør min forberedelse og eget papirarbejde til eksamen nemmere. Disse læringsmål skal jo skitseres i din undervisningsbeskrivelse til eksamen. Derfor er dette også en didaktisk udfordring, som jeg vil tage op i mine undervisningsplaner og selvfølgelig også undervisningsbeskrivelser.

 

7. klasse

Vi bygger videre på forløb og artikler, som vi har arbejdet med i 6. klasse. Nogle gange anvendes artikler 6. klasse som repetition i 7. klasse. Fokus er at arbejde med de fire kompetenceområder på en masse forskellige måder. Dette giver nogle underemner, som fx ”Madpakken”, hvor vi arbejder med en masse sunde muligheder i en madpakke. Madpakkeemnet arbejder meget med kerneområdet Mad og sundhed, men berører også enkelte mål under kerneområdet Madlavning.

Skærmbillede 2020-05-28 kl. 15.40.45

Skærmbillede 2020-05-28 kl. 16.16.09

Skærmbillede 2020-05-28 kl. 16.16.24
Da det har været første år med madkundskab som prøvefag, har jeg en masse ting, som skal tilpasses i planen, eller som allerede er ændret til fremtidig undervisning. Men vi kommer vidt omkring. Corona-epidemien aflyste vores virksomhedsbesøg i lokalsamfundet, desværre. Det er måske ikke den mest faglige og eksamens-målrettede aktivitet, men det giver eleverne et billede af virkelighedens verden og arbejdet med maden uden for skolen og hjemmet. Måske endda en mulig karrierevej…

Jeg er så småt begyndt at samle og beskrive undervisningsforløbene, hvor du kan se disse an. Men det tager lidt tid… Læs mere her, Undervisningsforløb & anden inspiration.

Som du kan se på ovenstående plan, er undervisningen sat op i lidt længere forløb end i 6. klasse. I og med at det er blevet et eksamensfag, finder jeg det vigtigt, at vi kommer mere i dybden med emnerne og kerneområderne. Jeg henviser og refererer tit til vores undervisning i 6. klasse: “Kan I huske da vi…“. På den måde kan jeg stilladsere og trække på elevernes forhåndsviden. Med de længere forløb, kan jeg ligeledes gøre dette i 8. klasse, hvor der refereres til den viden, som de tilegnede sig i 7. klasse.

 

8. klasse

Dette skoleår er egentlig opkaldt efter Hervé This bogen ”Kitchen science & mysteries”. Min tanke med dette skoleår er, at vi dykker ned i videnskaben bag en masse køkkenredskaber og råvarer. Hvordan fungerer disse i praksis, i teori og nogle gange også helt ned på det kemiske niveau. Vi har jo trods alt arbejdet med dem i ca. 3 år i skolen nu. Vi kommer med andre ord i dybden med mange af de redskaber, samt de processer der foregår før, under og efter madlavningen.

8. klasse har vi 60 timer på et skoleår, hvilket giver 2 ugentlige timer 3/4 af året. I den sidste skemaperiode er der eksamensafvikling, som jeg håber at blive klogere på ved kommende kurser heri.

Vi bygger videre på forløb og artikler, som vi har arbejdet med i 7. klasse. Fx arbejder vi  med hygiejne og konservering i 7. klasse, hvor vi arbejder med bakterier på godt og ondt. I 8. klasse vi fortsætter vi i samme boldgade, hvor vi arbejder med fermentering i teori og praksis. På denne måde kan vi trække på den tilegnede viden i 7. klasse.

Skærmbillede 2020-05-28 kl. 16.30.55Skærmbillede 2020-05-28 kl. 16.31.06

Skærmbillede 2020-05-28 kl. 16.31.15
En blanding af svære og lette opskrifter, hvor eleverne skal stå lidt mere på egne ben. Mange af mine forløb tager afsæt i potentielle prøveoplæg, således at eleverne bliver trygge og bekendte med arbejdsmåden til eksamen. Det skal blive en vane, uden at det er teaching to the test, men snare en implementering af tankegangen i en ellers normal hverdag.

De faglige artikler bliver til tider svær, da vi bevæger os en del ned i detaljer og kemi. Men 8. klasse er også en tid, hvor eleverne er ved at have en god grundviden i fysik/kemi. Jeg snakker meget med fysik/kemi-teamet på min skole og spørger til, hvad de arbejder med, og hvordan jeg kan passe madkemien sammen hermed.

 

9. klasse

Efter som at prøven i madkundskab er på 8. årgang, kan man diskutere, om det er nødvendigt med madkundskab i 9. klasse. Nogle skoler tilbyder stadig madkundskab i 9. klasse.

Jeg mener det er helt berettiget at arbejde med madkundskab i 9. klasse, selvom faget er afsluttet i 8. klasse. Kunsten er at tematisere faget ift. projektopgaven. Der har været en periode, hvor valgfagene har skullet have en vis indflydelse på elevernes arbejde med projektopgaven i 9. klasse. Altså har elevernes valgfag på en eller anden måde skulle komme til udtryk i projektopgaven. Det skal valgfag eftersigende ikke have længere. Ikke desto mindre, kan et valgfag giver eleverne nogle praktiske inputs, som kan anvendes i projektopgaven.

Jeg har udviklet en plan for et halvt års undervisning i molekylær gastronomi (læs mere om molekylær gastronomi i undervisningen her), hvor der arbejdes med molekylær gastronomi i såvel praksis som teori. Vi arbejder med en masse forskellig teknologiforståelse i maden og ved tilberedning af maden. Dernæst arbejdes der med en meget anderledes tilgang til madlavning, hvor kreativitet og nytænkning er i fokus.

Næste år er der ikke madkundskab på 9. årgang på min arbejdsplads. Men jeg havde kørt et hold i stilling, hvor vi arbejdede med molekylær gastronomi og food science.

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 17.17.03
Her et udklip fra undervisningsplanen i molekylær gastronomi på 9. årgang. Jeg printer altid et fysisk eksemplar, som hænger på mit kontor. Her skriver jeg noter i evalueringsspalter til højre. Hvad er min egen oplevelse af undervisningen? Hvad var der af feedback fra eleverne osv.?

Det her har været et mega fedt valghold, som jeg håber at kunne tilbyde i fremtiden. Det kommer jeg ikke til i det kommende skoleår. Men mange af de molekylære elementer er tænkt ind i undervisningen i 6.- 8. årgang, lige som at det er en mulighed til fagdage i kommende skoleår (hele dage med fag – som fx madkundskab).

 

Afrunding

Således en masse didaktiske overvejelser fra min madkundskabsundervisning.

Hvordan skaber vi en rød tråd i vores madkundskabsundervisning?

Stilladsering og progression er nøglen, hvis du spørger mig. Vi arbejder hele tiden ud fra de fire kerneområder men med en hvis variation (hvis jeg selv skal sige det). Gentagelser  af kerneområderne på nye måder i lidt andre sammenhænge, som bygger på elevernes forforståelse, er et godt afsæt for videre læring. Jeg har således givet mit bud på, hvordan du kan lave netop denne stilladsering og progression hele vejen gennem folkeskolen.

Der er sygt mange muligheder at gøre dette på, men jeg håber at dette har kunnet være en øjneåbner eller en inspitation til at iværksætte en overordnet struktur og skabe et godt solidt didaktisk fundament for din undervisning i madkundskab.

Jeg håber du måske kan finde en smule inspiration heri. Der kan være dele, hvor du ikke er enig i mine valg og tanker. Der kan der tilpasses efter dine tanke og der skal måske også konverteres nogle timer til 45 minutters lektionerne, men jeg håber at tankegangen giver en vis mening.

God planlægning derude.

3 Kommentarer

  1. Er der mulighed for at få adgang til de lektier, de får for derhjemme? Fantastisk hjemmeside du har her! Det er en kæmpe hjælp og inspiration for mig, der er helt grøn i dette prøvefag 🙂

    Like

    1. Hej Line. Jeg bruger bare links til mine faglige artikler. Disse lægger jeg ind i undervisningsportalen eller beskedsystemet som en lektie med links (fx i Aula, Meebook eller Minuddannelse). Jeg kommunikerer med eleverne og hjemmene i Aula. Så kan eleverne klikke på linket i “lektienote” og bliver sendt direkte til artiklen, som skal læses.
      Dejligt at høre at du kan lide at bruge siden. Du bruger bare løs!;-)
      Og skriv, hvis der måtte være ting, som undre dig i artiklerne;-)

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s