Madkulturprojekt

Så skal der dykkes ned i alverdens madkulturer.

Vi laver lodtrækning af en masse forskellige madkulturer. Herunder; italiensk, fransk,  spansk, amerikansk, græsk, indisk, kinesisk, mellemøstlig, mexicansk, sydamerikansk og afrikanske. Men hvis der er nogle elever, som har en speciel interesse for en bestemt madkultur, vil jeg ikke stå i vejen for det. Så smider vi kulturen i puljen.

I dette madkulturprojekt, skal eleverne:

  • Skrive en rapport.
  • Udvælge og lave en hverdagsret.
  • Udvælge og lave en dessert fra kulturen.

Rapporten afleveres på Google-drev på dagen, hvor vi laver retterne sidste gang.

close up photo of rice and tacos
Mexicansk madkultur?

Tid

4 undervisningsgange af hver 2 hele klokketimer.

Prøveoplæg

Vi arbejder ud fra følgende prøveoplæg, som lægger op til at arbejde med en madkultur og undersøge denne teoretisk og udvikle en eller flere praktiske retter.

Jeg tager mere og mere udgangspunkt i prøveoplæg, da det giver eleverne en vis fortrolighed og sædvane i at arbejde med disse.

Måltider og madkulturer

Den praktiske del af prøven:

  • I skal tilberede elementer fra en udvalgt madkultur.
  • I skal kun vælge én kultur og bruge dens sædvanlige måde at komponere et måltid på som ramme for de retter, I kan nå at tilberede. Resten må I enten fortælle om (eventuelt med billeder) eller medbringe hjemmefra.

Den mundtligt teoretiske del af prøven:

  • I skal redegøre for, hvordan jeres udvalgte madkultur bygger et måltid op og sammenligne den med en typisk dansk måltidskomposition.
  • I skal relatere brugen af teknikker, fødevarer og anretningsmåder til noget kendetegnende ved den pågældende kultur, som fx klima, historie, religion, tradition, handel, påvirkninger eller andre relevante emner.

Forløbets gang

Her kan elever og lærere få et hurtigt overblik over forløbet.

Første undervisningsgang

  • Intro til opgaven.
  • Gruppedannelse.
  • Lodtrækning.
  • Planlægning og fordeling af opgaver i gruppen.
  • Bestille råvarer.
  • Undersøge og skrive på rapporten om madkulturen.

Denne undervisningsgang står i planlægningens tegn.

Der skal skabes grupper, hvis disse ikke er faste på holdet.

Der skal trækkes lod og fordeles madkulturer.

Eleverne skal i gang med at finde nogle retter, som de vil afprøve fra kulturen.

Der skal bestilles varer til næste gangs madlavning.

Hvis tiden tillader det, skal eleverne i gang med at fordele opgaver til det teoretiske arbejde og i gang hermed.

Eleverne aftaler om det er nødvendigt at lave noget lektiearbejde på rapporten.

 

Anden undervisningsgang

  • Afprøve maden i praksis.
  • Evaluering af slutproduktet.

Der laves mad I praksis. Eleverne har deres bestillingssedler, opskrifter og plan for arbejdsfordeling.

Evaluering af maden.

  • Hvad gik godt, hvad gik mindre godt?
  • Er der noget, som der skal ændres på? Udskiftning af nogle råvarer eller teknikker?
  • Var maden for svær >< nem? Kan vi nå og vise mere, hvad vi kan i køkkenet?

 

Tredje undervisningsgang

  • Evaluering af slutproduktet.
  • Bestille råvarer.
  • Skrive på opgaven.

Hvad blev der evalueret sidst? Opsamling på madlavningen sidste gang. Er der noget, som vi skal have tilpasset til næste praksisgang?

Når opskrifter og arbejdsgangen er tilpasset, skal der laves en ny bestilling med de råvarer, som skal anvendes.

Eleverne arbejder videre på rapporten. Eleverne styrer her, hvordan de arbejder i gruppen. Skrives der hver især på et afsnit eller skrives der i par etc.

Eleverne aftaler om det er nødvendigt at lave noget lektiearbejde på rapporten.

 

Fjerde undervisningsgang

  • Der laves mad I praksis igen. Eleverne har deres bestillingssedler, opskrifter og plan for arbejdsfordeling.
  • Aflevere opgaven.
  • Eleverne får feedback på opgaven inden næste undervisningsgang.

 

shallow focus photography of several pizzas
Italiensk madkultur?

 

Opgaven, arbejdsgangen og krav til eleverne

Eleverne løser opgaverne i forløbet ud fra den nedenstående skabelon.

Jeg hjælper altid eleverne i gang med at opsætte opgaver, da det giver dem en struktur med de afsnit, som skal løse. Ellers kan der nemt smutte nogle besvarelser i svinget, hvilket gør arbejdet mangelfuldt. Dernæst lærer eleverne stille og roligt at skabe en struktur på et større projekt.

Tankekort

Start med at brainstorme og lave et tankekort med alverdens mulige spørgsmål, som I kan komme i tanke om og som kunne være spændende at undersøge om jeres madkultur.

Lav et tankekort med alle de retter, som I støder på, som kunne være spændende. Start med at finde 10-15 retter inden I beslutter jer for en ret.

fullsizeoutput_dc6
Et tankekort med udgangspunkt i mexicansk madkultur. En hurtig søgning på internettet kan give et hurtigt overblik. En elev er skrivemand, mens de andre søger på nettet. Ideer siges til skrivemanden, som noterer på tankekortet. Så kommer der hurtigt ideer på papiret!
person walking on market
Det thailandske køkken?

1. Skriv en indledning

  • Skriv hvorfor du/I synes at denne madkultur er interessant.
  • Fortæl kort om det indhold i opgaven, som du håber at kunne vise i opgaven.
  • Fortæl kort om hvordan du/I vil undersøge madkulturen, fx. om valg af kilder.

2. Hvordan er vækstbetingelserne for madkulturen

 

 

3. Hvilke råvarer bliver brugt meget i madkulturen?

  • Hvilke råvarer kan I se går igen, når I undersøger maden fra netop jeres land?
  • Hvordan kendetegner jeres madkultur?

4. Vælg to retter fra madkulturen

5. Perspektivering – Hvilke teknikker, fødevarer og anretningsmåder anvender I?

Er der nogle kendetegn ved den madkulturen, så som fx klima, historie, religion, tradition, handel, påvirkninger eller andre relevante emner? Jo flere ting I kan nævne her, jo bedre og mere fyldestgørende bliver jeres rapport.

  • Klima
  • Specielle metodikker eller teknikker i køkkenet. Fx wok i Asien.
  • Historie
  • Religion
  • Traditioner
  • Handel med og påvirkninger fra andre lande

 Konklusion:

Hvad har I fundet ud af i denne opgave?

I skal lave et resume af jeres opgave. Der må således ikke komme noget ny information i konklusionen.

Litteraturliste og materialer

Hvilke links, bøger, materialer osv. har I anvendt? Skriv alle sammen ned som anvist nedenstående.

Eksempel på link fra internettet:

https://domesticscience.net/2018/09/28/chokolade/

Eksempel på en bog:

Carlsen, Helle Brønnum: Madkundskab.

Christensen, Karen: “Metodik & råvareanvendelse”.

asian food beans cuisine culture
Det orientalske køkken?

Læringsmål

Her følger nogle af de læringsmål, som bliver berørt og bearbejdet med madkultur projektet.

Fødevarebevidsthed

  • Eleven kan arbejde entreprenant med madfremstilling. 
  • Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprojekt.

Madlavning

  • Eleven kan udvælge opskrifter og planlægge indkøb efter formål. 
  • Eleven kan strukturere madlavning fra idé til præsentation.
  • page2image23778672Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning. 
  • Eleven kan eksperimentere med ingredienser og metoder.
  • Eleven kan anvende komplekse teknikker og metoder i madlavning

 

Måltid og madkultur

  • Eleven kan opbygge komplekse måltider ud fra formål.
  • Eleven kan fortolke mad- og måltids- kulturer. 
  • Eleven har viden om faktorer der påvirker mad- og måltidskulturer.
  • Eleven har viden om måltidskulturer og deres symbolske dimensioner. 
     

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s