Prøve-prøve til madkundskabseksamen (lærer)

Jeg har over en rum tid arbejdet lidt på at eleverne skal introduceres til den prøve, eller eksamen om du vil, som venter dem i slutningen af 8. klasse i madkundskab.

Her finder du et link til elevversionen, som ikke har alle lærerovervejelserne. Prøve-prøve til madkundskabseksamen (elever) Og måske du har flere overvejelser, som jeg ikke har med… Så smid endelig en kommentar i bunden.

Min tanke er ikke at teste eleverne, men at give dem en introduktion og en ide om, hvad der er i vente. Jeg tror på, at et sådant kendskab kan give eleverne en vis tryghed, da de ved, hvad der venter dem. Der er med andre ord, ingen grund til at gå at være nervøs over de mange potentielle scenarier, som kan spille pudse med deres sind i tiden op til. Hvis de kender prøveformen og gangen under prøven, må det alt andet end lige give en hvis tryghed. Så er det mere et spørgmål om at de arbejder redeligt med prøveoplægget, når tiden kommer. Dernæst tænker jeg også, at eleverne bedre vil kunne forstå undervisningens tilrettelæggelse, hvis/når de ved hvordan prøven fungerer. Jeg henviser tit til prøven, når jeg forklarer dagens læsning og arbejde i en ganske almindelig undervisningsgang. Altså, “i dag skal vi læse om proteiner og arbejde med linsesuppe og proteinboller, da I på den måde får noget teori om protein og lærer at arbejde med en proteinrig kost, hvilket kunne være en opgave til madkundskabseksamen” osv.

 

Forløbet strækker sig over to undervisningsgange. Først gang er en teori- og planlægningsgang, hvor eleverne introduceres til prøven, og hvor vi trækker et prøveoplæg, som eleverne så skal planlægge ud fra (punkt 1-7 i nedenstående afsnit). Anden undervisningsgang er så “prøven” (punkt 8-10 i nedenstående afsnit).

 

Generelt for forløbet, beder jeg eleverne oprette et dokument i GoogleDocs på Google-drev. Her deler eleverne deres arbejde med deres gruppe og lærer. Dermed samles al arbejdet på et sted, og alle kan arbejde heri, lige som læreren kan kommentere på arbejdet og arbejdsprocessen. Dokumentet bliver således også eleverne aflevering af det færdige arbejde – den teoretiske del om du vil.

 

Jeg har lavet et indlæg, som er tiltænkt eleverne. Altså er der ingen grund til at eleverne læser dette indlæg. De får et mere simpelt indlæg, hvor der er den fakta og viden, som de skal bruge til at løse opgaven. Find det her Prøve-prøve til madkundskabseksamen (elever).

 

Forløbet i grove træk

  1. Eleverne introduceres til prøven/eksamen og dens form (dias). Madkundskabseksamen (se dias her). 
  2. Gruppedannelse ((1) 2-3 mand). 
  3. Trække prøveoplæg.
  4. Arbejdsfasen med prøveoplægget. 
  5. Udarbejdelse af opskrift ud fra prøveoplægget. 
  6. Lave en planlægningsseddel. 
  7. Lave en indkøbsseddel til læreren. 
  8. Praktisk prøve, som munder ud i en præsentation af maden, samt en begrundelse for valg af opskrift/råvarer/tilberedning/sammensætning/smag/anretning.
  9. Eleverne har lavet et oplæg på baggrund af prøveoplægget. 
  10. Hvis tiden tillader det, stiller, jeg, læreren spørgsmål. 

 

Eleverne har afleveret deres arbejde op til gangen, hvor der skal laves mad, således læreren kan forberede et par spørgsmål til deres arbejde.

 

Forløbet i fine træk (uddybninger)

  1. Eleverne introduceres til prøven/eksamen og dens form (dias). Læreren viser dias herom med praktiske informationer, regler etc.
  2. Gruppedannelse ((1) 2-3 mand). Jeg lader som udgangspunkt eleverne vælge deres grupper selv – men hjælper gerne på vej. Man må gerne gå til prøven alene. Jeg lader som udgangspunkt kun elever gøre dette, hvis de gerne vil. Som en del af min forberedelse til den kommende gang, fordeler jeg grupperne i køkkenerne. Det kan være lidt af et arbejde, da der er mellem 22-26 elever på mine hold. Alternativt, har du bestemt grupperne op til forløbet.
  3. Trække prøveoplæg. Jeg printer de nedenstående prøveoplæg, lægger dem på mit bordet i lokalet, hvor grupperne så trækker et af oplæggene. Når første gruppe har trukket et prøveoplæg, tager jeg dette prøveoplæg til side. De næste grupper kan således ikke trække dette oplæg. Dog kommer oplægget på bordet igen, når alle oplæg er trukket en gang. På denne måde sikre jeg mig, at der bliver prøvet en masse forskellige oplæg af. Alternativt, lav mange ekstra prøveoplæg.
  4. Arbejdsfasen med prøveoplægget (se også skabelon længere nede i teksten). Eleverne udfylder skabelonen, da denne gerne skulle være med til at afklare, hvad, hvordan og hvorfor eleverne vil arbejde som de vil. Skabelonen har til formål at skabe et overblik for eleverne. I skabelonen vil jeg specielt lægge vægt på at vejlede eleverne i retning af en opskrift, som de faktisk kan udføre med succes. Sværhedsgraden af opskriften og teknikkerne har indflydelse på karakteren. Men det er bedre at lykkedes med en mellemsvær teknik, end det er at fejle med en svær teknik. Hvor er gruppens niveau?
  5. Udarbejdelse af opskrift ud fra prøveoplægget. Eleverne finder den/de opskrifter, som de vil tage udgangspunkt i, eller de finder selv på nogle opskrifter. Opskriften skal være forståelig og letlæst.
  6. Lave en planlægningsseddel. Der skal laves et udførligt afsnit, hvor gruppen har overblik over hvem der gør hvad. Hvordan er fordelingen af det praktiske arbejde gruppen? Hvem gør hvad og hvornår? Hvem laver hvad, hvis der er en makker som er syg på dagen? 
  7. Lave en indkøbsseddel til læreren. Hvilke ingredienser skal der anvendes for at al maden kan laves? Jeg beder altid eleverne skrive ALT ned! Så er der ingen tvivl, om hvad der skal anvendes, og du kan som lærer, bedre sikre dig, at du faktisk har alt på lager.
  8. Praktisk prøve, som munder ud i en præsentation af maden, samt en begrundelse for valg af opskrift, råvarer, tilberedning, sammensætning, smag og anretning. Efter at eleverne har lavet deres mad, smager læreren på maden og kommenterer herpå. Tanken er også at stille et par spørgsmål
  9. Eleverne har lavet et oplæg på baggrund af prøveoplægget. Eleverne har som en del af deres arbejde med skabelonen, lavet et lille oplæg til prøven, hvor de sætter ord på, hvad de gerne vil snakke om til prøven. Dette skal fylde ca. en A-4 side på computer. Dette kan fortælles på klassen, eller du kan lade det være en skriftlig del af arbejdet, som så giver et praj af deres retning af samtale.
  10. Hvis tiden tillader det, stiller, jeg, læreren spørgsmål. Jeg har forberedt et par spørgmål, som en del af min forberedelse til undervisningen. Eleverne har skullet aflevere/dele deres arbejde med mig. Jeg stiller stiller disse spørgsmål til eleverne, når jeg har smagt på al maden.

Rammerne og krav til eleverne

  • Gruppen har 100 kr. ud over basisvarerne i lokalet. Dette kan/skal tilpasses den enkelte skoles muligheder og budget. 
  • Gruppen besvarer/overholder prøveoplægget og lave en aflevering i skabelonen til læreren.
  • Gruppen laver en planlægningsseddel med arbejdsgang, som en del af skabelonen – hvem gør hvad (og hvem gør hvad, hvis en eller anden er syg på “prøvedagen”)?
  • Gruppen laver en bestillingsseddel.

Skabelon til arbejdsfasen

Hvis eleverne udfylder nedenstående skema, vil jeg tænke, at de er godt på vej til at have struktureret deres arbejde fornuftigt. Her ud over vil det blive et spørgmål om engagement fra eleverne, samt god vejledning af læreren, når eleverne skal ledes i den ene eller anden retning ift. deres udfyldning og arbejde med skemaet.

Der skal laves en planlægningsseddel. Planlægningssedlen skal indeholde følgende:

Opgaver Besvarelse/noter
Hvilke retter/eksperimenter og andet praktisk arbejde har I valgt at lave?
Hvilke opskrifter tager I udgangspunkt i eller har selv fundet på. Husk kildehenvisning. Husk kopier til “prøven”.
Hvordan er jeres fordeling af det praktiske arbejde til prøven? Hvem gør hvad og hvornår? Hvem laver hvad, hvis der er en makker som er syg på dagen?
Lav en udførlig indkøbsliste, der skal være dækkende for opgavens løsning, og som udfærdiges i forhold til det, eleverne er vant til fra den daglige undervisning
Hvordan vil I  fremstille og anrette jeres endelig produkt? Lav evt. en tegning/skitse heraf.
Lav et lille oplæg til prøve, hvor I sætter ord på, hvad I gerne vil snakke om til prøven. Dette skal fylde ca. en A-4 side på computer.
Hvilke teknikker arbejder vi med i madlavningen? Husk at vælge nogle teknikker, som I er trygge ved, men hvor I også udfordre jer selv. Sværhedsgraden af opskriften og teknikkerne har også indflydelse på karakteren. Men det er bedre at lykkedes med en mellemsvær teknik, end det er at fejle med en svær teknik. Hvor er jeres niveau?

 

Prøveoplæg

Jeg har taget udgangspunkt i de prøveoplæg, som netop Prøvevejledningen for madkundskab som valgfag kommer med som eksempler. Disse har jeg tilpasset til et sprog, som jeg tror eleverne vil kunne forstå.

Eksempel 1 

Mad og sundhed 

Den praktiske del af prøven: 

  • I skal tilberede et sundt måltid med fokus på mange forskellige typer af grønt- sager – så vidt mulig i sæson. 
  • I kan inddrage fisk og/eller kød, og der kan også være plads til en dessert.
  • I skal vise forskellige koge- og stegeteknikker under hensyntagen til sundhed og livskvalitet. 

Den mundtligt teoretiske del af prøven: 

  • I skal redegøre for, hvorfor I har valgt netop disse grøntsager ud fra sundhed, smag, nydelse, bæredygtighed og madkultur. 
  • I skal forklare, hvorfor I har valgt at tilberede grøntsagerne netop på denne måde.

Eksempel 2 

Fødevarebevidsthed 

Den praktiske del af prøven: 

  • I skal vise jeres færdigheder og jeres viden i forhold til fisk. I skal tilberede to forskellige typer af frisk bæredygtig fisk og vise, at I kan arbejde med hele fisk. 
  • Som tilbehør vælger I et alsidigt udvalg af andre fødevarer og gerne også en dessert.

Den mundtligt teoretiske del af prøven: 

  • I skal redegøre for fiskens produktionsforhold og de problemer, der kan knytte sig til bestemte fiskeprodukter. 
  • I skal sammenligne hel frisk fisk med fisk, der er mere eller mindre forarbejdet (I kan inddrage eksempler) ud fra det brede kvalitetsbegreb. 

Eksempel 3 

Madlavning 

Den praktiske del af prøven: 

  • I skal vise ægs mange madfunktionelle egenskaber både forskellige grundmetoder og i forskellige retter, hvor der blandt andet indgår frugt og grønt. 
  • I skal blandt andet vise en emulsion og en pisket dej. 

Den mundtligt teoretiske del af prøven: 

  • I skal med tegninger og ord forklare, hvad der sker, når æg opvarmes, piskes og bruges som emulgator. I kan sætte det i relation til de retter, I har lavet, og som du yderligere kan redegøre for. 
  • I skal også redegøre for, hvordan I har tilsmagt retterne. 

Eksempel 4 

Måltider og madkulturer 

Den praktiske del af prøven: 

  • I skal tilberede elementer fra en udvalgt madkultur. 
  • I skal kun vælge én kultur og bruge dens sædvanlige måde at komponere et måltid på som ramme for de retter, I kan nå at tilberede. Resten må I enten fortælle om (eventuelt med billeder) eller medbringe hjemmefra. 

Den mundtligt teoretiske del af prøven: 

  • I skal redegøre for, hvordan jeres udvalgte madkultur bygger et måltid op og sammenligne den med en typisk dansk måltidskomposition.
  • I skal relatere brugen af teknikker, fødevarer og anretningsmåder til noget kendetegnende ved den pågældende kultur, som fx klima, historie, religion, tradition, handel, påvirkninger eller andre relevante emner. 

 

Har du gode forslag til hvordan du arbejder med at forberede eleverne til prøven, skal du være mega velkommen til at smide en kommentarer. Det skulle være så pokkers smart det dersens vidensdeling:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s