Soufflé

Så skal tungen holdes lige i munden – både i udtale og i praksis arbejdet.

Som du måske har gennemskuet, kommer navnet fra Frankrig. Navnet soufflé kommer oprindeligt fra latinsk, via fransk, hvor det kommer sig af det latinske: sub = “under” + flare = “blæse”. Det skyldes at du pisker æggene op med luft, hvilket leder tilbage til det latinske; at være “underblæst”. Franskmændene udledte så ordet til soufflére, “at puste” op, hvilket er det der sker, når du laver en souffle. Den vokser op, eller vi kunne sige at varmen “puster” den op.

Denne lette ret kan laves både som dessert og en ret i sig selv, hvor du ved hjælpe af ramekiner kan skabe denne lækre æggeret.

 

Det er en svær ret. Derfor skal vi lige være enige om nogle ting, inden vi går igang. Husk, du må ikke åbne ovndøren undervejs. Så falder dejen sammen.

Jeg anvender vaniljesukker i denne opskrift, da den er til skolebrug. Men en ægte vaniljestang vil være at foretrække.

Prøv også at komme til citronskal og saft, appelsinskal og saft, lidt æblemos eller smeltet chokolade. Så har du lige pludselig en variation af souffléer.

 

4-6 Styks.

 

2 dl sødmælk. 

2 tsk vaniljesukker (eller gerne en ægte vaniljestang)

50 g sukker

25 g smør

50 g hvedemel

4 æg

1 knivspids sukker

1-2 spsk smør (til ramekinerne)

1-2 spsk sukker (til ramekinerne)

1 spsk flormelis (til pynt)

  1. Tænd din ovn på 190º varmluft.
  2. Smelt smørret i en kasserolle.
  3. I mens smører du 4 ramekiner med smør og drysser sukker i disse, således der er sukker i bunden og på siderne af ramekinerne.
  4. Pisk melet i smørret, som var det en opbagning til sauce.
  5. Mælk, vaniljesukker, salt og halvdelen af sukkeret tilsættes kasserollen lidt ad gangen og bringes i kog. Pisk godt igennem indtil du har en god glat dej. Lad dejen afkøle let.
  6. Del dine æg i blommer og hvider.
  7. Æggeblommerne piskes i.
  8. Hviderne piskes stive og resten af sukkeret herefter i de stive æggehvider.
  9. Vend halv delen af æggehviderne i dejen. Bare giv den gas. Vi skal nemlig lige gøre dejen lidt blød og let af arbejde med.
  10. Den sidste del at æggehviderne skal til gengæld vendes forsigtigt i dejen, da det er luften i disse, som får souffléen til at rejse sig flot.
  11. Fyld dejen i de 4 smørsmurte ramekiner. Dejen skal op 2-3 mm under toppen. Bank ramekinerne forsigtigt i bordet. Dermed sikrer du dig, at dejen er “banket” helt i bund, da den luftige dej kan danne små luftlommer i ramekinen.
  12. Med en våd finger, kører du lige rundt på kanten af ramekinen. Dette hjælper til at souffléen rejser sig lige op af ramekinen.
  13. Soufflérne bages ved 190º i ca. 14-15 minutter. De skal være gyldne på toppen og dejen skal hæve op i midten.

 

Server straks, efter disse banditter er kommet ud af ovnen.

fullsizeoutput_d0cfullsizeoutput_d0dIMG_2885IMG_2889

IMG_2891IMG_2892

Velbekomme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s