Mini-intro-kartoffel-forløb

Jeg tænker dette forløb som en lille lynintro til kartoflen og dens mange muligheder.

Det er en lynintro, fordi vi faktisk kun bruger en undervisningsgang på forløbet. Mine undervisningsgange består af to hele timer – måske du skal bruge to gange, hvis din skole har 2 gange 45 minutters lektioner.

Jeg har tiltænkt dette forløb 6. klasse.

Det bliver en gang, hvor der er knald på for læreren, da alle elever er i gang med nogle forskellige retter, hvilket kan gøre det lidt svært for læreren at holde overblikket. Men jeg synes det lykkedes relativt godt i min egen undervisning, hvor jeg har gjort det i 4-5 år. Er der elever, som fejler en gang i mellem, ja. Men det vil der næsten altid være. Og som jeg altid siger til mine elever: “Det er vores fejl, vi lærer mest af i livet“.

Dilemmaet mellem kort og lange undervisningsforløb

Mit mål med 6. klasses madkundskabsundervisning er, at eleverne skal introduceres til så som mange som mulige teknikker og råvarer. De skal inspireres til at gå hjem og lave mad. I dette tilfælde med kartofler. Så får alle mine elever en bred viden og et perspektiv på kartoflens mange muligheder. De mere dybdegående undervisningsforløb, samt den bredde viden og kendskab, dykker vi ned i 7. + 8. klasse (hvor der er en obligatorisk prøve i madkundskab som valgfag og prøvefag). I 7. + 8. klasse skal eleverne vide mere om kartoflen.

Når det kommer til den mere dybdegående teori om kartoflen, anbefaler jeg Madkamps temahæfte fra år tilbage, hvor du kan strukturer og give eleverne en masse indsigt og læring i kartoflen med deres temahæfte. Jeg fik hæftet på et kurs på UCN, men du kan også finde det på internettet ved en hurtig søgning. https://madkamp.nu/download/undervisningsmateriale/brug_knolden/UV-materiale_ONLINE_2.pdf 

Jeg har altid en lille smule faglig læsning, inden vi skal i gang med madlavningen. Dog ikke i dette forløb. Her ser vi en kort film, som giver eleverne indblik i den historiske udvikling af kartoflen og dens tiltog i verden. Og hvilken bedre måde, end med filmen “En heldig kartoffel”?

En heldig kartoffel

Film er lavet af Claus Deleuran, som var en dansk tegneserietegner, -forfatter og historieformidler. Du kender ham måske fra “Rejsen til Saturn”, og tegnestilen minder da også lidt herom. Jeg tror også det er derfor eleverne har så nemt ved at identificere sig med filmen. Det til trods for at den er helt tilbage fra 1981. Klassefilm, som stadig har masser af læringspotentiale.

Jeg anbefaler at downloade filmen (kan gøres med alverdens downloadingsprogrammer), da du, som skolelærer, sikkert ofte har erfaret at elektronikken af og til fejler… Men du får også lige et link til filmen her.

 

Selve forløbet

Jeg fortæller, hvad der skal ske.

Vi ser filmen i staten af timen.

Vi skal lave en hulens masse forskellige kartoffeltilberedninger.

Vi blander grupper tilfældigt på klassen for at skabe lidt variation, og så der er lodtrækning til de enkelte kartoffeltilberedninger.

 

 

fullsizeoutput_b2e
Jeg klargør en masse sedler med opskrifternes titler, vender disse om på bordet i mit lærerkøkken, og elevmakkerparrene skiftes til at vende. Opskrifterne finder de på http://www.domesticscience.net, hvor de bruger søgefeltet til at finde opskrifterne. Alternativt, kan alle opskrifterne printes inden undervisningen. 

 

Undervisningens eller dagens opgave

Kartoffeltilberedningerne skal præsenteres for klassen og herefter er der fællesspisning, hvor vi får en masse forskellige kartoffelhapsere. Altså bliver der ikke lavet et decideret måltid. Vi kan kalde det for kartoffeltapas:-).

Som et lille benspænd skal laves en VideoFX Live- video, hvor eleverne sætter ord på madlavningsproces i en video. VideoFX Live er en app, som kan downloades gratis på telefoner og iPads. Dog kan denne del også undlades.

Søg på “Kartoffel” på http://www.Domesticscience.net eller se under “Opskrifter til madkundskab”.

Vi skal lave følgende kartoffeltilberedninger:

Mulighederne er mange med kartoflerne.

Læringsmål der kan arbejdes med i dette forløb

Her finder du en lille oversigt over de læringsmål, som kan bearbejdes via dette forløb.

Mad og sundhed

Eleven har viden om sund mad og madlavning.

 

Fødevarebevidsthed

Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse.

 

Madlavning

Eleven kan lave mad efter en opskrift.

Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift.

Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning.

Eleven kan tilsmage og krydre maden.

 

 

Måltid og madkultur

Eleven har viden om mad­ og måltids­ kulturer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s