Tomatsuppe med rugbrødschips

Nem og billig aftensmad til de kolde efterårsaftenener. Og så er det en ret med mange ingredienser, som vi næsten altid har i skabene og på hylderne i hjemmene. Det er også en ret, hvor du lige kan rydde lidt op i grøntsagsskuffen. Har du en eller anden rest, kan man altid lige smide det i en suppe = mindre madspild.

I madkundskab arbejder vi med en hel masse frugt og grøntsager. Og i den forbindelse er det oplagt at nappe en tomatsuppe med.

 

2 Personer.

1 Dåser hakkede tomater. Eller 1 kg friske tomater.  

½ Dåser tomatpuré (210 g – de bette…). 

1 Løg. 

2 Fed hvidløg. 

1 Peberfrugter

½ Chili.

1 Dåse vand (brug dåserne fra de hakkede tomater). 

4 Soltørrede tomater. 

1 Grøntsags bouillonterninger. 

2 spsk Balsamico eddike. 

1 tsk Sukker. 

2 spsk Olivenolie. 

1 tsk Salt. 

1 dl Fløde = cremethed.

Lidt frisk basilikum.

  1. Pil og hak dine løg, hvidløg og peberfrugter groft. Brug ikke tid på at gøre det fint. Du skal jo alligevel blende det hele om 30-45 minutters penge…
  2. Varm din gryde op til middelhøj varme.
  3. På med lidt olivenolie. Steg løg, peberfrugter, soltørrede tomater og hvidløg et par minutter til de er blanke.
  4. Skyl din chili og skær den mængde, som du har lyst til – på panden og lad dem stege med et par minutter.
  5. Tilsæt balsamico + 1 tsk sukker.
  6. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, bouillon og vand.
  7. Lad det hele koge igennem i 25-35 minutter.
  8. I med fløden og blend det hele med en stavblender.
  9. Smag til med salt og eventuelt lidt mere eddike.

 

Herfra kan du give din tomatsuppe et skvæt olivenolie eller creme fraiche. Og så lige et lille drys med friskhakket basilikum.

 

fullsizeoutput_a12
Min Bamix kan klare alt! Meeen tænker også at en ganske almindelig stavblender vil kunne klare at blende din tomatsuppe.
fullsizeoutput_a1a
Dejlig cremet tomatsuppe med et skvæt olivenolie og frisk basilikum. Rugbrødschips til at dyppe. Måske en klat creme fraiche?

Rugbrødschips

4 Skiver god Rugbrød.

2-3 spsk Solsikke- eller rapsolie til stegning.

Lidt groft salt. 

  1. Skær rugbrødsskiverne i trekanter.
  2. Varm en stor pande godt op til middel-høj varme.
  3. Kom olien på panden. Der skal være et tyndt lag olie på hele panden.
  4. Når olien er varm, lægges rugbrødet forsigtigt på panden. Rist rugbrødet sprødt på begge sider; ca. 2-3 minutter på hver side.

Efter stegning, lægges rugbrødet på køkkenrulle på en tallerken og drysses med groft salt. Køkkenrullen suger det værste olie.

Rugbrødet må godt blive koldt. Så du kan lave det i god tid. Rugbrødet skal tilføre noget sprødhed og den lækre bitre maltsmag. Umme umme.

 

Velbekomme.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s