Anretning

Artiklen indeholde affiliates

 

Måske en af de vigtigste dele af madkundskabsfaget – og til hobbygourmanden.

Hvorfor skal eleverne have madkundskab? De fleste vil sige, at det er for at lære at lave mad – og det skal også helst være sund mad, da vi herigennem kan præge dem i en sund retning. Det kan man ikke rigtig anfægte. Det er sgu to ret vigtige ting.

Jeg ser et kæmpe potentiale i anretningen og de kompetencer, som du kan træne herigennem. Teknik, fantasi, kreativitet og innovation. Anretningen har altid været min yndlingsdisciplin i madlavningen.

Når det kommer til mål i madkundskab, er der selvfølgelig en masse som skal opfyldes. Og politikerne bliver også glade, hvis du kan måle på dem… Jeg sigter mest efter at lære eleverne så mange teknikker og metodikker i køkkenet som muligt, som vil kunne give dem lyst til at gå i køkkenet selv. Jo mere vi får eleverne til at “selvstudere”, jo dygtigere og mere vante og selvstændige bliver de i køkkenet. Som jeg plejer at sige til elever: “Messi blev ikke god til fodbold ved at gå til fodbold. Han blev god, fordi han hele tiden øvede“, og sådan er det vel ret beset med alt i livet, hvis du vil være god til det.

Første forudsætning for dette, er at det skal være sjovt at lave mad. Vi skal lære at lege med maden og anretingen og derigennem opnå en passion for madlavning. Som lærer, tror jeg nemlig  på, at den vigtigste funktion som lærer, er at vække interesse i børnene. Dette gælder al læring, men i dette tilfælde madlavning. Hvis jeg kan vække interessen, skal eleverne nok selv øve og give den gas i køkkenerne i hjemmene = mere træning = mere læring. Det er totalt det samme med læsning und so weiter.

Jeg har længe ville sætte tekst på dette for mine madkundskabselever. Det er ind til videre forblevet en “lyt-til-Christian”- eller “se-hvordan-Christian-gør”-færdigheder. Og det er måske også fint nok. Men med lidt tekst og teori, tænker jeg, at vi øger sandsynligheden for at flere elever tilegner sig disse kundskab og færdigheder. Dernæst vil de kunne læse og derved få gentaget ideerne og teorien bag anretning af maden. Børn glemmer jo:-)

Det første jeg lærte på grundforløbet på kokkeskolen var, at du spiser 50 % af maden med øjnene. Med andre ord, hvis maden ser godt ud, bliver du mere stemt for maden.

Én af mine samarbejdspartnere/dealers af grej og gear til madkundskab og det generelle køkken, Theis fra Molykymi.dk, skrev forleden et godt opslag på sin Facebookside.

“Husk at øve dig i at anrette din mad – alt for ofte ser jeg at nogle står timer eller dage i køkkenet for så at bruge 5 minutter på en lidt tilfældig servering”.

Og det er da lidt synd at se en masse mennesker poste alt deres veltilberedte mad, hvis det så bare bliver smidt på en tallerken – synes jeg.

En ting er at lære at lave mad, noget andet er at anrette den. Som skolelærer ser jeg et kæmpe udviklingspotentiale af dine og mine elevers kreative og innovative kompetencer.

 

Hvad vil det sige at anrette maden?

Prøv at give disse 3 videoer et kig.

Det er ud fra disse teknikker at jeg selv arbejder og leger med maden. Jeg er på ingen måde ekspert, men synes nok at kunne imponere lillemor eller et par gæster i ny og næ. I disse videoer er det ninjakokke, som virkelig ved, hvad de har med at gøre.

Alle tre videoer viser på hver deres måde, hvordan man kan arbejde med nogle enkelte teknikker eller flere, når du anretter din mad.

Der er mange måder at gøre tingene på:

Leg med maden:

Lidt forskellige teknikker:

Måske mest til lærere…

Hvad har jeg så overordnet fokus på i undervisningen?

Med andre ord; hvor kan du implementere arbejdet med anretningen af maden i madkundskab?

Det fede ved netop denne kundskab/færdigheder er, at du kan arbejde løbende med den over hele skoleåret. Eleverne skal sgu anrette maden hver gang.

Prøv for eksempel at bede eleverne om at anrette maden (uden de har lært noget som helst om anretning). Hvad bliver resultatet?

Prøv nu at bede dem om at læse dette blogindlæg + se et par af videoerne (måske nogle af dem som en lektie = mere tid til madlavning). Jeg kan med 96,8 % sikkerhed garantere, at de elever, som vil arbejde med det, vil også kunne se forandringer og forbedringer i deres anretninger. Det bliver måske ikke anretninger som i ovenstående video… Men hey, disse er også professionelle. Det vigtigste er, at eleverne prøver på at lege med teknikkerne. Så kommer det hele lige så stille – forresten ligesom al anden læring. Jeg tror på, at det hele i sidste ende kommer an på, hvordan du serverer det for eleverne, og hvordan du indlever dig i faget med din passion. Gør du det, vil en markant større del af eleverne også følge dig og dine anvisninger (læs: der kan jo også være de elever, som bare ikke gider at være i et køkken). Og det er vel et eller andet sted også fair nok. Det er heller ikke alle elever, som er vilde med tysk;-)

Jeg har også lavet et bette indlæg om at tage billeder og de redskaber, som kan være anvendelige her: Læs mere her!

 

Mine fokuspunkter til eleverne:

  • Less is more
  • Hvordan kan vi arbejde med farver?
  • Vælg en god tallerken til din mad.
  • Vælg en god baggrund som passer til tallerkenen og maden.

 

Puha, det var mange ting at have fokus. Men vi kan altid starte med at arbejde med enkelte dele af anretningsteknikker. Når du har leget med maden og teknikkerne tilpas mange gange, vil der være nogle af disse, som begynder at rodfæste og blive en del af din måde at anrette på.

Mine elever på 6. årgang og 7. årgangs valghold har arbejdet en del med disse teknikker. Du kan se en masse billeder heraf på min Instagram-profil @domesticsciencesite: https://www.instagram.com/p/ByanFf2h0Bo/ 

 

Kunsten bliver at lege og forandre din tilgang til anretningen. Er du klar til dette?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s