Foam Kit Pro

Artiklen er sponseret af Molekymi.dk og indeholder affiliates

Arbejder du tit med skum i din madlavning, eller kunne du tænke dig det?

Så er FoamKit Pro lige redskabet til din køkkensamling!

 

Siden Ferran Adria introducerede skum på sin menu på El Bulli i 90´erne, har der været en stor fascination heraf. Med tiden er teknikken blevet allemandseje – hvis man da vil beskæftige sig hermed.

Går du meget op i molekylær gastronomi, eller kan lide at anvende teknikkerne fra den molekylære gastronomi? Så har du sikkert også stiftet bekendtskab med skummet.

Netop skum er en af de første og mest basale teknikker, du kan arbejde med i den molekylære gastronomi. Det kræver kun lecitin (fra enten sojabønner eller hvede) og en stavblender. Lecitinen kan anskaffes for den nette sum af 95 kr – og så har du til lang tid! Jeg har gennem længere tid arbejdet med netop skum og lecitin i såvel hjemmet som i madkundskabsundervisning. Det kræver lidt håndelag i forhold til piske luft ind i skummet. Det er selvfølgelig en god teknik at kunne, men jeg kan allerede nu sige, at FoamKit Pro kan spare dig tid og besvær.

Skulle du stå på nippet til at kaste dig ud i arbejdet med skum, er Foamkit Pro måske noget for dig?

 

Molekymi.dk introducerer FoamKit Pro, som redskabet til dig der elsker at lave skum med lecitin, meeeen som er træt af at stå med stavblendren og holde den rette vinkel i den rette beholder og piske i overfladen af væsken. Foamkit Pro laver en stabil skum af både soja og solsikke lecitin inden for få sekunder – eller et lille minuts penge:-) Du kan gøre det i en stavblenderkande. Den batteridrevne enhed gør det muligt at have dit skum til at stå for sig selv i et hjørne af køkkenet, mens du bakser med alverdens andre ting.

fullsizeoutput_6d7
Her bliver der eksperimenteret med en mynteskum.

 

Hvad består pakken af?

I pakken følger selv enheden, som skaber luften, en pumpeenhed om du vil, som skal bruges til at skabe skummet. Dernæst følger en slange og et rustfrit stållod. Jeg tillader mig at kalde det et lod, da det mest af alt ligner et lille vægtlod. Stålloddet er perforeret med en masse mikroskopiske huller, som luften fra pumpeenheden presses ud igennem.

fullsizeoutput_6d6
En stavblenderkande og en hulske, kombineret med FoamKit Pro og du er klar til en miniskumfest.

Skum, formål & teknikken bag

Faktisk spiser og ser du mere skum til hverdag end du nok lige regner med. Det meste is er en form for skum, ligesom marengs, mousser og et hver godt bagt brød, der er flot hævet, er en form for skum. Det lade sig være en blød luftig briochebolle eller en lækker svampet chokoladekage.

Men hvad er et skum, helt præcis? Og hvorfor kan skum tage så mange former som netop beskrevet? Kort fortalt laves et skum ved at man pumper en luftart ind i en væske; jo mere luft der bindes i væsken, desto større volumen får skummet.

Nu spørger du måske dig selv, hvorfor du dog skulle bruge din tid og penge på netop FoamKit Pro og skum? Jeg kan fortælle dig, at jeg gør det af tre grunde/formål:

  1. Et skum som en ret eller et element i en ret, giver en helt anden æstetisk oplevelse af et måltid eller en menu. Det har ikke den store mættende effekt, men kan bidrage med et twist i en ret samt en anderledes konsistens (læs: mundfølelse). Se evt. min tolkning af klassikeren Brændende Kærlighed med et molekylært twist. Her laver jeg et lakrids- og rødbedeskum, som dels giver retten et sauceagtigt twist og dels et æstetisk flot spil i såvel farve som volumen på tallerkenen.
  2. Udfordre dig selv. Går du måske en gang imellem lidt død i klassiske retter og teknikker? Så er den molekylære gastronomi en mega fed måde at udfordre dig selv på, samt give dine gæster en anderledes oplevelse, når de spiser ved dig. Du kan gå ind og tolke på klassiske retter og skabe din egen ret. Jeg synes personligt, at det er fedt servere noget for gæster, som får dem til at løfte på øjenbrynene og tænke over maden. At gi´ dem en oplevelse. Jeg serverede den netop omtalt Brændende Kærlighed for min svigerfamilie fra Thy. Her værdsætter man de gamle danske klassiske retter, hvor der helst skal være en kartoffel med. Der blev rynket på øjenbrynene ved serveringen – men maden var til stor diskuteren, evaluering og fik fint med komplimenter med på vejen. Skab en oplevelse og ryk ved folk forforståelser af mad!
  3. Teorien og læringen bag, giver min undervisning i madkundskab et naturvidenskabeligt element, som gør det muligt for eleverne at arbejde med mad ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv til folkeskolens afgangsprojekt eller naturvidenskabelige pulje (såfremt emnerne passer hertil). Dermed åbnes der op for de mere håndværksmæssige og praktisk-/musiske kvaliteter og kompetencer hos eleverne. Sidst men ikke mindst, bidrager skummet med en kreativ og innovativ dimension af madlavningen. En kreativitet og innovation som er kompetencer vi vil træne vores elever i folkeskolen i. Ren win-win.

Kan du nikke genkende til dette eller giver det nogenlunde mening for dig? Så er du nu et skridt nærmere på at erhverv dig en FoamKit Pro.

Foamkit Pro søger for at presse luften ind i væsken i et kontinuerligt tempo. Det kontinuerlige tempo gør, at skummet får tid til at bygge små mikroskopiske bobler op. Lecitinen skaber stabiliteten heri. Læs evt. mere om skum her. Luften presse ind i væsken via et stålloddet, som er perforeret med en masse mikroskopiske huller. Du kan også tage stålloddet af slangen, hvilket vil give dig en masse store stabile bobler. Alt du skal gøre, er at lave den rigtige beregning af lecitinindholdet i væsken – og FoamKit Pro gør resten af arbejdet for dig.

Brugen

Bland din lecitin i din væske og hæld væsken i et højt smal beholder. Sænk stålloddet ned i væsken  og tænd for FoamKit Pro. Lad pumpeenheden køre indtil du har opnået den ønskede mængde skum. Se nedenstående video. Den vinder ikke nogen Youtube eller Oscar pris:-) Det var undertegnede og en elev, som lige legede med maskineriet.

 

Praktisk info

Pris: 275 kr + fragt.

Størrelse: 17 x 19 x 5 cm

Foamkit Pro bruger to 1,5V LR20 batterier, som gør at du nemt kan have den med overalt. Den fylder ikke meget.

Samlet vurdering

En billig gadget, som ikke fylder meget i huset. Et redskab som gør skumprocessen markant nemmere.

Jeg kommer helt klart til at lave meget mere skum til diverse middage. Aldrig har det været så nemt! FoamKit Pro giver mig overskud til mange andre elementer i mine retter, da jeg bare skal blande tingene sammen og tænde for enheden.

Ud fra et madkundskabs og køkkenteknisk perspektiv, bliver madlavningen nemmere for eleverne. Jeg tænker stadig, at de skal se og lære at lave skum med stavblenderen, således de oplever håndelaget heri. Men det vigtigste i min undervisning i molekylær gastronomi er ikke så meget håndelaget, hvad angår netop skum, men snare at eleverne ser, oplever og lærer teorien bag. Det begrunder jeg specielt med prisen, da jeg synes at 275 kr ikke er dyre domme. FoamKit Pro er til at komme til for penge. Enheden giver en 100% succesrate på skummet, hvilket giver eleverne en positiv oplevelse (hør bare ovenstående video:-) ). Jeg oplever tit med elever, at de faktisk får slået deres ellers stabile skum i stykker med stavblenderen, fordi de bliver utålmodige og flytter stavblenderen rundt i væsken. Det skal du ikke. Men med FoamKit Pro får eleverne lavet skummet hurtigt og nemt – og så kan de forklare teori bag skummet efterfølgende.

 

Og så er skum jo bare sjovt:-)!

 

Reklamer

En kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s