Ny nordisk mad

Ny Nordisk Mad har sin oprindelse i de nordiske lande. Altså skal maden bestå af danske råvarer. Når du spiser og anvender mad og råvarer efter denne tanke, spiser du årstidsbestemt. Det vil sige at du spiser de råvarer, som er til rådighed i Norden (Danmark, Sverige og Norge). Vi kan altid diskutere om vi ikke også bare kan nøjes med danske råvarer.

 

3 gode grunde til Ny Nordisk Mad:

  • Du får råvarer, som er lokale og som er i sæson. Det vil sige at de er friske, velsmagende og har flere sunde indholdsstoffer, da disse ikke er gået tabt ved behandling eller transport af råvaren.
  • Du støtter de lokale bønder og bringer en værdi til dit lokalområde (Danmark).
  • Din mad bliver mere CO2-neutral. Hvorfor skal du have champignons fra Polen, når der er super gode danske? Eller hvorfor have Pink Lady-æbler fra Sydeuropa, når du kan få en masse forskellige gode danske æbler som Ingrid Marie m.fl?

Ny Nordisk Mad er et koncept, som blev sat i søen tilbage i 2004 af 12 nordiske kokke. Sidenhen har fonde og politik støttet projektet, og konceptet og tankegangen har spredt sig vidt omkring i verden. Faktisk har konceptet bredt sig i sådan en grad, at mange  Michelin-restauranter i dag har fokus på at bruge lokale råvarer fra netop deres regioner.

Konceptet er noget som er vokset på mig. Hvis man bare går tilnærmelsesvis op i mad, vil man hurtigt kunne finde ud af, at man får nogle gode danske eller nordiske produkter af høj kvalitet. Der hvor jeg tror mange “mindre-interesseret-i-mad-folk” kan hente noget ved Ny Nordisk Mad, er den økonomiske besparelse. Hvis du prøver på at sammensætte en ret eller har en madplan af så mange som mulige danske/nordiske produkter, er der en hel masse penge at spare. Hvis du køber årstidens grøntsager og råvarer, får du nogle produkter, som er gode lige nu og her. Og de har en fornuftig pris, da der ikke er så mange transportled, som skal tjene en skilling på at sende maden rundt i verden.

 

Tænk på miljøet

Miljøet bliver belastet, hvis vi partout skal have kiwier fra New Zealand, æbler fra Sydafrika eller kartofler fra Sydeuropa. Vi har mange råvarer til rådighed i norden, som smager fantastisk.

Undervisningsmæssigt er der en stor læring i at vide, hvornår de forskellige råvarer er i sæson. Dette giver dig dig en bevidsthed om, hvornår råvarerne er bedst og billigst. Dernæst kan det være starten på noget hjemmedyrkning, som vi gør i vores skolehave på Østermarkskolen. Her arbejder vi på at dyrke vores egne grøntsager, salater og spiselige blomster, som så anvendes på de tidspunkter af året, hvor de er bedst. Andre kan vi lagre og anvende senere, fx kartofler og løg.

Målet med NNM

NNM skal ikke ses som en konkurrent andre køkkeners indflydelse på lavningerne i hjemmene. Det handler om at modvirke den madmæssige ligegyldighed og den usunde fastfood. Det truer vores sundhed, madkultur og bæredygtigheden på vores klode som helhed. NNM har på mange måder et godt dannelsesmæssigt formål for eleverne i madkundskab. For mig, som madkundskabslærer, er det vigtigt at introducere NNM, da det giver en anderledes vinkel på vores opfattelse af mad og råvarer. Herfra kan eleverne foretage sine valg. De skal jo ikke hjernevaskes…

Et andet mål for NNM var at involvere så mange mennesker som muligt i projektet. Landmænd, fødevareproducenter, politikere, madkundskabslærere, tjenestemænd, fødevareforskere, gourmetkokke og forbrugere har alle haft indflydelse på det nordiske køkken.

 

Tilbage til “rødderne”

Ny Nordisk Mad er blevet en kæmpe succes overalt i Verden. Specielt fordi du med tankegangen fra NNM anerkender og tilgodeser de råvarer og den kultur som dit land og din region har at tilbyde.

Tankegangen har gjort at egnsretter, regionale frugt- og grøntsagssorter og nationale madtraditioner har genvundet fodfæstet i en tid, hvor vi kan spiselige alverdens mad.

Verden bliver mere og mere globaliseret, og vi vil ofte søge efter vores rødder for at få et mere stabilt ståsted i verden. Hvad kendetegner mig, mit land, min region?

Skal du prøve et par retter, som tager udgangspunkt i NNM?

Risi-frutti-knas – Ny nordisk Risifrutti med boghvedechips

Jordskokkesuppe med rødbedeknas & persilleolie

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s