Urtehaven

Så tager krydderurterne form i både have og på skole.

Krydderurter er bare en fantastisk måde at pifte sin mad op på alle måder. Lige fra det æstetiske udseende, duften som skabes ved berøring, til de utallige smagsnuancer, som kan frembringes i dine retter. Så man skal da have et godt udvalg.

Over de sidste par uger har området omkring madkundskabslokalet og skolens hovedindgang vokset og vokset med krydderurter. Vi er lige så stille gået i gang med et projekt, som vi kalder “Spise din skole“. Vi vil simpelt hen lave en skolehave på skolens område, hvor eleverne kan lære om de grønne sagers vej til bordet og ned i mavsen.

Eleverne kan sanse, røre, føle, dufte og smage alle vores krydderurterne på gangene. Der er selvfølgelig lidt forholdsregler, som eleverne skal efterleve for planternes skyld. Og det gør skolens 650 elever.

fullsizeoutput_25f
Urterne er sat ud på skolens sydvendte gange. Her er der nærmest drivhustilstande, som der er masser af sol. Urterne er placeret i kasser som denne på hyldeknægte lige under vinduerne. Her er det lige en af de kasser, som vi har stående i madkundskabslokalet.
fullsizeoutput_25e
I kasserne er der en selvvandende plantekasse. Her er der plads til 2-3 liter vand. Så kan vi fylde dem, inden vi går på weekend eller ferie.

Hvis de vil smage en krydderurt, skal de bare nippe bladet af med sine negle. De må ikke rykke i urterne, da de kan tage skade. Hvis der ikke er så mange blade tilbage på urterne, skal de lade dem være. Om et stykke tid kommer der nye skud og blade, og så vil de kunne smage da.

Der opfordres også til at røre ved urterne. Så kan de rigtig dufte den parfumeret duft af rosmarin eller timian, som spreder sig på gangen. Og den er trods alt markant bedre end lugten af rengøringsmiddel, gnu og sur teenage-sved.

En ting er at dyrke noget selv og følelsen af selv at have nusset omkring planterne. Noget andet er den økonomiske besparelse. Du kan spare en del penge. Det kræver godt nok en engangs investering om året på nogle af urterne, men så er du også forsynet til sneens komme. Og en del af krydderurterne er flereårige. Så hvis du passer på dem, er de der også til næste sæson.

“Og den er trods alt markant bedre end lugten af rengøringsmiddel, gnu og sur teenage-sved”.

Et lille krydderurteleksikon

Her finder du et lille krydderurte leksikon. Det vil med tiden blive opdateret i ny og næ, når jeg lige anskaffer mig en ny urte til køkkenhaven, eller som skal anvendes og læses om i madkundskabsundervisningen.

 

Basilikum

Skærmbillede 2018-05-10 kl. 10.54.40

Latinske navn: Ocimum basilicum 

Fakta: Basilikum stammer fra Asien. Basilikum kaldes for ”duftens konge”. Det kommer af det græsk ord Ocimum basilicum. Basilikum har en kraftig duft. Det gror bedst i et drivhus, eller en vindueskarm. Den tåler ikke stærk blæst eller udtørring.

Basilikum har et højt indhold ag C-vitamin og antioxidanter. Det hjælper til blodstrømningen til hovedet, hvilket gør at den kan hjælpe mod bl.a. hovedpine, forkølelse og hoste.

Basilikum er en god mundrenser. Faktisk fjerner den 99 % af alle bakterier i munden, hvis du tygger et par blade.

I mad/anvendelse: Basilikum bruges meget i det italienske køkken. Brug den flittigt i pastaretter, pesto kød- og grøntsagsretter eller i salater. Tilsæt så vidt muligt altid basilikum til sidst i madlavningen. Så får du mere basilikumsmag. 

Smag: Basilikum smager lidt af peber og en lille smule anis.

 

Rosmarin

DSC_0720

Latinske navn: Rosmarinus Officinalis.

Fakta: Rosmarin stammer fra Middelhavslandene. Når der er gået et års tid, er den 25 centimeter høj og 15 centimeter i bredden. Den kan vokse sig stor som en hæk.

Før i tiden blev rosmarin brugt til medicinske formål. Lige som timianen, siges det også at rosmarinen booster immunforsvaret. Det er en ”Power-krydderurte”. Den er god til blodomløbet, hovedpine og fordøjelsen.

Den er rig på A-, C- og B6-vitamin, samt en masse forskellige mineraler.

I mad/anvendelse: Rosmarinen kan anvendes i de fleste kød- og fiskeretter. Den kan bruges til, at give maden smag – og ikke mindst en fantastisk duft. Prøv den for eksempel i en whiskysauce. Når rosmarinen bliver tilpas stor, kan du lave kyllingespyd med selv grenene fra krydderurten.

Smag: Den er let krydret og meget parfumeret. Prøv at rør ved nålene på rosmarinen og sans den dejlig duft, som spreder sig rundt om planten.

 

Timian

DSC_0722

Latinske navn: Thymus

Fakta: Timian betyder ”livskraft” på græsk. Timian stammer fra Middelhavsregionen. Timian er et meget kendt krydderi. Det dufter rigtig godt. Du kan så timian i køkkenet, i altankassen eller ude i haven. Bare den får masser af sol. Den kan godt overvintre uden for i Danmark, men den må ikke få for meget frost.

Timian er ultra sund! Timian indeholder store mængder C-vitamin. Den er boostende for dit immunforsvar, men den er også vanddrivende og beroligende. Det er også derfor, at gamle husråd går på, at hvis du har ondt i halsen, har astma eller bronkitis, kan det hjælpe at spise timian. Du skal bare gurgle munden med et kraftigt afkog af timian og honning i.

I mad/ anvendelse: Brug timian til mørkekødretter som gode oksestege, supper og grøntsagsretter som ratatouille.

Smag: Prøv at rør ved timianen og sans den dejlige duft, som kommer omkring planten. Smagen er let bitter, hvis du prøver at tygge på den.

 

Citrontimian

Skærmbillede 2018-05-10 kl. 10.55.16

Latinske navn: Thymus citriodorus

Fakta: Den er grøn med et skær af lilla. Den kan blive ca. 10 cm høj og 30 cm bred. Den blomstre mellem juli og august og den kan lide sol, den vil gerne have kalkrig jord. Det er en urt man bruger til forskellige slags mad.

I mad/anvendelse: Det er en god plante der dufter af citron. Den kan bruges til en masse mad Fx. kartofler og bagte rodfrugter og kylling.

Smag: Det smager lidt af citrus.

 

Kruspersille

DSC_0721

Latinske Navn: Petroselinum crispum

Fakta: Kruspersille er en to årig krydderurt. Vi bruger den utrolig meget i dansk mad. Tænk bare på den gode klassiker stegt flæsk med persillesovs.

 Man bruger tit kruspersille til at pynt med på de fine restauranter, men vi bruger det også i madkunstskab for at gøre den rigtig fine.

I den vestlige del af verden bliver den tit brugt fisk da den friske smag, smager godt sammen med fisk.

I mad/anvendelse: Hak den og du kan næsten drysse den på al mad. Persillesovs er et sikkert persille-hit. Lav en alternativ pesto med persille, nødder, parmesanost og olie.

Smag: Persille har en meget aromatisk duft og smag. Den kan næsten drysses på al mad. Men hvis du spiser den for sig selv, kan den godt virke lidt besk i smagen.

 

Salvie

fullsizeoutput_2ac

Latinske navn: Salvia

Fakta: Der findes et utal af salviearter. Salvie har 120 arter som er over hele Europa, Mellemøsten og Nord- og Mellemamerika. Den kan sagtens overvintre i Danmark, hvis vinteren er mild.

Dens blomsterfarve kan være forskellige, fra hvid, blå, lyserød eller rød.

Navnet kommer af latinsk og betyder ”frelse”. Og med sådan et navn, må der også være noget helse bag. Salvie er rig på A-, K- og B6-vitamin, samt et utal af mineraler, så som folat, kalcium, mangan, jern og magnesium. Olierne i salvien siges at stimulere hjernen og forbedre hukommelsen. Så nap lidt salvie inden du går til time.

I mad/anvendelse: Salvie går godt en store tunge og fede retter. Det kunne være en pastaret med en tung flødesauce. Pift den op med en lille smule finthakket salvie. Salvie kan også anvendes en i god og anderledes pesto med lidt hvidløg og olivenolie. Pestoen kan du smide i en svinemørbrad.

Smag: Smagen er ret kraftig, let bitter og meget parfumeret. Rør og sans duften som spreder sig omkring urten og på dine fingre. Salvie indeholder bl.a. den eftertragtede umamismag. Umami kommer af japansk og betyder velsmag.

 

Fransk estragon

DSC_0712

Purløg

DSC_0719

Latinske navn: Allium schoenoprasum

Fakta: Purløg er vildtvoksende i mange lande. Den er meget hårdfør og kan klare mange forskellige klimaer. Lige fra Sydeuropa til Canada og Sibirien.

Der er masser af K-vitamin, men også fine mængder C- og A-vitaminer.

I mad/anvendelse: Urten til æggekage og frittata! Purløg er altid godt på en god æggemad med mayonnaise. Vi smider tit purløg på vores friske kartoffelsalat om sommeren. Prøv også at drysse lidt finthakket purløg i din salat.

Smag: Smagen er mildere end almindelige løg og hvidløg. Purløgplantens indehold af svovlforbindelser, er med til at danne den velkendte løglugt og smag. Let skarp og stærk.

 

Skovsyre

DSC_0715

Latinske navn: Oxalis acetosella

Fakta: Skovsyren er en 5-10 cm høj urt. Den vokser i bunden af skove og krat.

Planten indeholder det giftige stof oxalsyre. Der er oxalsyre i mange ting vi spiser, fx spinat og rabarber. Men bare rolig. Du skal indtage store mængder oxalsyre, før der kan ske noget (fx nyresten).

Skovsyren kan både have grønne blade eller lilla/røde blade. Skovsyren har blomster, som både kan være gule eller hvid/lilla. Skovsyren kaldes også for surkløver.

I mad/anvendelse: Skovsyre er god i salater. Den giver lidt syrlighed til salaten. Vi bruger tit skovsyre i madkundskab, når vi anretter og tager billeder af maden, da skovsyren også giver en masse flotte farver i retten.

Smag: Skovsyre smager friskt og meget syrligt.

 

Ramsløg – coming soon…

DSC_0713

Kørvel

DSC_0716

Latinske navn: Anthriscus sylvestris.

Fakta: Kørvel forveksles ofte med ukrudt. Så du skal kende din kørvel godt, før du går ud i haven og spiser den. Læg mærke til bladene og nip i bladene. Dufter det af anis?

I Danmark finder du ofte kørvel ved vejene, langs enge og i lyse skove.

Kørvlen er en smuk grøn urt med en slags hvid blomst. Den kan blive 25-80 cm høj, og den blomstrer i maj og juni.

I mad/anvendelse: Man bruger en kørvlen i supper, sovse og til fisk. Kørvel er godt i salater og varme retter. Du kan også lave en lidt anderledes pesto med kørvel. Lidt nødder, parmesanost, salt og citron, og du er godt kørende.

Smag: Mild smag af anis/lakrids.

 

Citronmelisse

Skærmbillede 2018-05-10 kl. 10.55.44

Latinske navn: Melissa officinalis.

Fakta: Citronmelisse eller hjertensfryd er en grøn urt, som får små hvide blomster.

Den bruges ofte til beroligende te, da den bruges som naturmedicin til søvnbesvær.

Citronmelissen er en krydderurt, der vokser sig 20-90 centimeter. Pas på med at plante den i bede! Den spreder sig hurtigt og er ofte udskældt som ukrudt.

Citronmelisse indeholder masser af C-vitamin, men også A-, B- og E-vitaminer, samt en masse mineraler, som fx kalcium, magnesium og natrium. 

I mad/anvendelse: Den kan bruges til meget mad. Du ser den tit på desserter – men spiser du den? Det kan du sagtens. Den er god til dressing, smoothies, skaldyr, fisk, fjerkræ, kalvekød og til retter hvor man gerne vil have en frisk citronsmag. Mulighederne er mange med citronmelisse.

Smag: Citronmelissen smager syrligt af citron.

 

Brøndkarse

Skærmbillede 2018-05-10 kl. 10.55.29

Latinsk navn: Nasturtium officinale

Fakta: Brøndkarse vokser over hele Europa. Brøndkarsen er en flerårig og krybende plante, som danner 30-50 cm lange ranker. Den vil helst være, hvor der er kalkholdig jord, rindende vand (fx ved en å) og halvskygge.

I mad/anvendelse: Den bruges ofte i forskellige salater, fiske- og skaldyrsretter, supper og til at pynte i anretninger.

Smag: Den smager meget som almindelig karse, men har en lidt skarpere og stærkere eftersmag.

 

Mynte – coming soon…

DSC_0718

Oregano – coming soon…

DSC_0717

 

Lidt om Spis din skole

Her kan du læse lidt om vores projekt “Spis din skole”.

 

 

Skærmbillede 2018-05-10 kl. 10.46.25
Her en lille oversigt over visionen for skolens køkkenhave. Du kan jo sagtens læse vores kruseduller.

Fra jord til bord – madkundskab

Hvor kommer maden fra?

Det er eleverne ofte meget i tvivl om, eller ved meget lidt om. Når jeg præsenterer “nye” grøntsager eller urter, bliver jeg ofte mødt med “sikke nogle sjove nogen”, “kan man spise dem” eller “smager de godt?”

Hvad kræver det, og hvor meget arbejde skal der til for at få en gulerod eller kartoffel på tallerkenen?

I madkundskab tilstræber jeg at arbejde ud fra konceptet ”Fra jord til bord”. Meget inspireret af Nyt Nordisk køkken. Derfor vil vi anlægge køkkenhave, som giver os mulighed for at arbejde endnu mere ud fra konceptet ”fra jord til bord”. Eleverne skal opnå kendskab til hele fødevarens kæde fra jorden og til den bliver tilberedt i klassen.

Selvforsyning bliver mere og mere vigtigt for fremtiden. Men hvad kræver det? Her får vi som skole en super mulighed for at vise dette praktisk og fysisk på skolen.

 

Faglig fordybelse

Som et led i reformen skulle der laves faglige fordybelsesundervisning. Det gør vi på Østermarkskolen ved at der tilbydes én ugentlig time med forskellige og alternative værksteder, hvor eleverne kan fordybe sig i alternative og specielle nicher. Her vil vi gerne bruge skolens køkkenhave til et værksted. Der vil komme et hold på mellemtrinnet og et i udskolingen. Disse hold kommer til at står for vedligehold af køkkenhaven + der vil komme en masse fagligt indsigt i køkkenhavearbejdet i disse timer. Men fokus bliver på at få eleverne ud og få noget jord under neglene.

Natur/teknologi & Biologi

I faget natur/teknologi skal der gives viden om forskellige jordbundstyper og viden om mineraler og gødning. Der skal laves afprøvninger i praksis – hvilke grøntsager trives i hvilken type jord? Hvilke grøntsager afgiver naturlig nitrat til jorden? Hvilke skal dyrkes i forlængelse heraf und so weiter.

Hvad sker der med jorden hvis vi tramper på den? Hvad kan regnorme gøre for jordens porøsitet? Hvad sker der hvis vi mørklægger jorden og vil dyrke ærter? Alle sammen små hypoteser, som eleverne kan arbejde meget praktisk med i køkkenhaven og udelaboratoriet. Som en del at køkkenhaven, skal der nemlig være nogle arbejdsborde, hvor eleverne kan arbejde ud fra ovenstående eksempler.

Biologifaget vil hovedsageligt komme til at arbejde med vores lille udelaboratorium, som bliver en del af køkkenhaven. Vi vil rykke en del af undervisningen ud i naturen.

Eleverne skal have biologi under neglene. Dette er med til at eleverne får en mere realistisk oplevelse af planteliv – vedligehold, pleje og udvikling.

Vi håber på at kunne gøre undervisningen mere motiverende, da der kommer et anderledes, alternativt og varieret tilbud til skolegangen.

Sidst men ikke mindst, er målet, at eleverne får ejerskab ift. planterne, materialerne og til at passe på området – mere ansvarsbevidste unge mennesker. Amen!

Go planting!

Reklamer

En kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s