Roethlisburger

Claus Elming kalder den for den ondeste burger i dit liv på Foodtv!

Flere medier omtaler denne burger som et must have til Super Bowl. Og burgeren er efter min mening indbegrebet af amerikansk madkultur, når det kommer til indholdet af den. Kød med kød på. Der er nok noget om snakken, for dette er en kalorietæt satan, hvor der ikke er meget grønt i. Det er kort sagt en burger, som man kun bør spise én gang om året! Men den ene gang er til gengæld også sjov og oplevelsesfuld.

Jeg bruger denne opskrift i madkundskab, som en afslutning på et sundhedsforløb, hvor det på  liiiige passer med, at der er Super Bowl den følgende weekend – og der spiser man jo sundt, eller…

For at reducere det usunde, laver vi dem som sliders. Men hvad er en slider? Urban dictionary beskriver således: “Slang term for White Castle hamburgers. The term is derived from the way that they, um, “slide” right through your colon. Oversat til dansk: Små burger som glider lige i gennem systemet.

Men hvem er ham Ben Roethslisberger egentlig?

Ben Roethlisberger blev draftet i 2004 af Pittsburgh Steelers, og Roethlisberger var hurtig til at gribe chancen, da der kom skader på både første- og andetvalget i truppen. Roethlisberger blev kastet i ilden, og herfra har quaterbacken vundet byens hjerter – og en burgerbar.

Det hele startede, da ejeren af en burgerjoint i Pittsburgh, Peppi’s, opkaldte en burger efter quarterbacken, Ben Roethlisberger. Burgeren betegnes egentlig som en sandwich, var allerede stablet på benene, før Roethlisberger for alvor gjorde 2004-sæsonen til noget stort for Steelers. Holdet gik således 13-0 i grundspillet og 14-1 samlet (= 14 sejrer og et nederlag), og hysteriet ville ingen ende tage omkring den nye quterback-stjerne – og Peppi´s fik travlt med at lange burgers over disken.

Pittsburgh er ikke længere helt på toppen i NFL, men burgeren/sandwichen og opskriften lever i bedste velgående.

Min påstand er, at Roethlisberger er indbegrebet af den amerikanske liberale ånd. Du er din egen lykkes smed. Du skal tage chancen, og du skal gribe den, når den er der. Det gjorde Ben Roethlisberger, og det gjorde Peppi´s.

 

4 Personer

 

4  burgerboller. Eller briochebollen

400 g Oksekød. 

4-5 Skiver cheddarost. 

4 Æg. 

½ dl Fløde. 

4-5 Skiver bacon. 

2 Løg. 

½ tsk Salt.  

¼ tsk Peber. 

  1. Varm din pande op til middelhøj varme. Steg bacon på panden.
  2. Imens piller og skærer du løget ud i halve løgringe.
  3. Når baconen er stegt sprødt, lægger du dem over på et stykke køkkenrulle. Det suger fedtet. Gem evt. lidt af baconfedtet i panden til at stege i.
  4. Steg løgringene i smeltet smør, og vend herefter osten i. Når osten er smeltet, hældes det op i en skål.
  5. Form 4 bøffer og krydr dem med salt og peber.
  6. Steg dem på panden med smør og evt. noget af det overskydende baconfedt.
  7. Mens bøfferne steger, blandes æg, fløde og lidt salt og peber sammen til en omgang røræg.
  8. Røræggene smides på en anden pande.

 

Saml din Roethlisburger med alle de forskellige komponenter og server med en kold øl.

Play ball!

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s