Julens traditioner

Den meste fantastiske tid på året!

 

Julens historie

”Jeg glæder mig i denne tid. Nu falder julesneen hvid. Så ved jeg, julen kommer”.

Sådan begynder den berømte børnebog ”Peters jul”. Bogen handler om jul og alt det, som man kan glæde sig til ved denne årstid. Julen og traditionerne ved denne årstid har ændret sig på mange punkter, men det er stadig det samme vi glæder os til: Gaverne, sneen, hyggen og samværet med familien og ej at forglemme; maden!

Men hvordan er alle disse traditioner og glæder ved julen blevet til?

Julen er i dag den største kristne højtid. Før vi danskere blev kristne afholdt man også jul i Danmark og resten af Skandinavien. Tilbage i vikingetiden kaldte man det ikke jul, men Midvinterblot. Blot betød ofring, og ved midvinter fejrede man lyset og solens tilbagevendende – altså at dagene nu igen begyndte at blive længere. Vikingerne fejrede det ved at spise og drikke. Ved blottet spiste og drak man det bedste af det bedste, og der var stor ære i at servere masser af mad for gæsterne, hirdfolk (vagter for høvding) og familien. Men det allervigtigste var, at man ofrede til guderne. Det kunne ske i form af ofringer af heste, trælle (slaver), hældte øl ud over træstatuer af guderne (Njord, Frej og Odin).

Da danskerne senere blev kristne, begyndte de at fejre Jesu fødsel. I Norden holder vi jul den 24. december, hvor man fester om aftenen. I gamle dage holdte folk sig vågne til natten den 25, hvor man gik til midnats gudstjeneste.

Julemaden

Maden er og bliver den vigtigste del af julens hygge – ud over gaverne selvfølgelig. Maden er samlingspunktet i juletiden. Maden skaber hyggen. Hyggen, skaber stemningen op mod det store gaveræs.

Det hele starter allerede 1. december. Vi starter på julekalenderne – de spiselige og TV-kalenderne. Julefrokosterne står på i næsten hver weekend, og der julebages i de små hjem.

I gamle dage var der ikke mange der havde råd til at spise kød hver dag, som vi har i dag. Fattige familier spiste faktisk mest grød og brød. Men i denne hyggelige tid, skulle der være plads til at spise godt. Derfor skaffede familier sig så vidt muligt altid en flæskesteg. De rige familier fik gås. Man kan sige, at lidt af vikingetidens værdier er gået videre. Julen er en tid, hvor vi flotter os med god mad og masser af gaver.

 

fullsizeoutput_c8
Chokoladejulekalenderen, kalenderlyset og ikke mindst Ole Lund Kirkegaards Mig og bedstefar – og så Nisse Pok. Traditionerne er mange, og de går lige ind i julehjerterne hvert år, igen og igen.

 

Pebernødden

Pebernødden er en af de første små kickstartere af julehygge. Der er intet, som at samles i familiens køkken og bage. Der samarbejdes, snakkes og hygges. Man kommer hinanden ved og man får holdt fast i nogle familietraditioner.

Pebernødderne har altid udelukkende været forbundet med julen. Pebernødderne ”stammer” fra peberkager, som var man bagte hele året. Der er usikkerhed om, hvornår pebernødden begyndte at blive en del af traditionen i den danske julebagning. Men det skete formentlig i starten af 1700-tallet. Som så mange andre juletraditioner, var den danske kultur under stærk indflydelse af den tyske. Pebernøddernes navn stammer nemlig fra det tyske Pfeffernüssen.

At de blev sammenlignet med nødder, skyldtes at de med deres farve og størrelse lignede nødder, men også at man dengang bagte dem uden nogen form for hævemiddel, hvilket gjorde dem meget hårde. Pebernødderne blev oftest bagt som afslutning på brødbagningen på bageovnens eftervarme.

Pebernødderne er både lækre småkager at spise, men bruges også som ”konkurrence-valuta” i mange julelege – fx pebernøddespil. Pebernødder bruges også i kræmmerhusene på juletræet. Som vi altid synger: Først skal træet vises, siden skal det spises, som den gamle julesang “Højt fra træets grønne top” hævder.

 

Hvis du er hooked på jule- og pebernøddebagning er her en opskrift.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s