Skærebræt i egetræ

En gang i mellem skal der forevises lidt skæreteknik m.m. på klassen, inden madkundskaben kan udfoldes blandt eleverne. De skal lære nogle kundskaber og færdigheder, og disse skal forevises i ny og næ.

I den anledning havde jeg lige en ordentlig tyk egetræsplade liggende i skuret.

Jeg kan godt lide et godt, stort og solidt skærebræt, som ligger stille på bordet, når der skal snittes.  Her synes jeg mange plastik skærebræt ofte skøjter rundt. Her plejer jeg så at tage en ren fugtig klud, som ligges under plastik skærebrættet. Så holder det skærebrættet på plads.

Dernæst giver det store skærebræt en masse plads, hvor man bare kan skubbe sine emner til side, når de er hakket eller snittet. Næste…

Selve egepladen måler 5 cm i tykkelsen. Så det er en ordentlig bandit!

Skærebrættet måler 37 x 75 cm, hvilket giver masse af plads til at skubbe de snittede emner til side og stadig have plads til nye emner. Det er en ordentlig basse, som ikke lige frem kan være i vasken i én omgang. Men med de 37 cm i bredden, kan dog passe ned i en standard håndvask. Herefter skal den bare lige vendes 180º, inden du vasker den anden ende af brættet.

Når skærebrættet er skåret til i størrelsen, spændes skærebrættet fast til et arbejdsbord.

Med en overfræser affases kanterne på skærebrættet på oversiden med en ordentlig og markant kant. På undersiden af skærebrættet er der bare en lille bitte affasning på et par millimeter. Det er jo smag og behag.

IMG_1493
Det er en ordentlig basse, som ikke lige frem kan være i vasken i en omgang. Men den kan dog lige passe ned i en standard håndvask. Herefter skal den bare lige vendes 180º, inden du vasker den anden ende af brættet.

 

Det lækre ved sådan en egetræsbandit er, at træet er så massivt. En omgang vindruekerneolie, hvorefter olien lige får 24 timer til at trække ind i træet, og der er lukket i træets porrer. Overfladen bliver super fin og væskeafvisende. Men husk at give dit skærebræt olie i ny og næ.

Hvis du nu tænker: “Hvordan fanden får jeg fat i sådan en stump træ til lige at gøre dette?”, så skal du holde øje med dine byggemarkeders trælast. Det er tit, at de større bygemarkeder har en afdeling på trælasten, hvor de skærer større plader til. Her har de i ny og næ en stump træ fra en større, som sælges til spotpris. Og wupti, du har og kan få en masse forskellige træsorter, som du kan bygge skærebræt eller serveringsbræts med.

IMG_1494
Med en overfræser, kan du lege lidt med nogle alternative kanter på dit skærebræt eller serveringsbræt. Jeg anbefaler den billige fra Biltema. Den er god til wannabe-handymanden – som jeg selv. Pris: 369 kr.

Skal jeg have lavet en hjem til?

Ja, det tror jeg nok lige!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s