Kanelsnegle

Kanelsnegle er én af de opskrifter, som jeg prioritere højt på en undervisningsplan. Specielt i 5. klasse, hvis/når der startes med madkundskab på dette klassetrin. De er billige og kan bæres af de fleste madkundskabsbudgetter. Og så smager de fandens godt! = glade elever.

En anden vigtig faktor, er at det er vigtigt at arbejde med gærdej, som en basal teknik.

Eleverne kan “tage” opskriften” med hjem i den forstand at kanelsnegle smager hulens godt, det er nemt at lave og eleverne bliver på den måde motiveret for at arbejde videre med bagningen i hjemmet. Og det er vel på mange måder en af fagets vigtigste mål. Nemlig at inspirere til at lave mad der hjemme. Det er her træningen for alvor begynder og tager fart.

I anledning af weekend fik jeg da også lige hjælp af anden arvingen.

IMG_1477
Gæren smuldres i den lune mælk under kyndig opsyn af Ninus, som også skulle være med til bagningen

Ca. 20 styks

Dejen (lynboller)

500 g mel.

50 g Gær.

4 dl Mælk.

½ dl Flydende margarine

75 g Sukker.

1 ½ tsk. Salt.

  1. Tænd din ovn på 200°.
  2. Mælken lunes (finger lunt) i en gryde.
  3. Den lune mælk hældes over i en skål og gæren opløses heri.
  4. Margarine, vand, sukker og salt tilsættes – rør, rør, rør for pokker!
  5. Tilsæt lidt mel ad gangen. Dejen æltes og formes til en stor kugle. Stil til hævning i 5 min.

Kanelsneglefyld – remonce

Hvis du er rigtig glad for den der sovs i kanelsneglene, kan du bruge bandit-tricket, hvor du lige gunner dobbelt op på kanelsneglefyldet. Men tæl ej kalorierne…

150 g Meget blødt smør.

85 g Sukker.

2 spsk Kanel.

  1. Ingredienserne blandes sammen i en skål. Du kan evt. lige lune smørret i en kasserolle, hvis det er meget hårdt.

Hvis massen bliver for tynd, kan du sætter den i køleskabet. Så bliver den tykkere. Jeg har før oplevet, at hvis kanelsneglefyldet er for tyndt. Så kan du risikerer at det flyder ud af sneglene. Æv bæv… På køl med den.

Samling af kanelsnegle

  1. Dejen rulle ud med en kagerulle (formet som en firkant – rektangel). Dejen skal have en tykkelse på ca. 1/2 cm.
  2. Fyldet smøres på den flade dej.
  3. Dejen rulles som en pølse, og udstikkes med en kniv af ca. 3-4 cm pr. snegle.
  4. Sneglene placeres tæt i en bradepande. De høje kanter på bradepande, får sneglene til at vokse sammen og op ad, frem for til siderne = en god, lækker og høj smovset kanelsnegle!
  5. Ind med bradepanden i ovnen. Bage din kanelsnegle i ca. 15-20 minutter.
IMG_1482
Ud af ovnen, vokset godt sammen og fået en god højde.
IMG_1483
Tempted???

Oooog så laver du da lige en glasur af flormelis og lidt vand.

Velbekomme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s