Rejer i tomatsauce

Google Translate siger, at jeg skal skrive Fettuccine con gamberi in salsa di pomodori…

Jeg er sgu ikke helt sikker på den italienske grammatik, hvorfor det bare blev til Rejer i tomatsauce – vendt i fettuccine pasta.

Når alt kommer til alt, er det en ualmindelig nem ret at tilberede. Den største hindring i aftenens køkken, var nok min egen forfængelighed og nysgerrigheden på at give en klassisk ret et personligt præg.

Prisen er helle ikke noget at skrive hjem om. Rejerne kostede 45 kroner i Super Brugsen i Svennern´. 300 g kød til familien. Det var fint nok. Vi har ikke brug for al den kød. Specielt når man får en konge sauce!

Denne tomatsauce er nærmest en lækker marinade, når fettucccin´en vendes heri til sidst. Jeg kunne sagtens spise retten uden kød – bare med pomodori´en (tomatsaucen), hvis jeg var én af de der vegetartyper… Meeen rejerne giver alligevel lidt af den dejlige umami  i saucen og retten. Lidt selvmodsigende, ok… Men det er altså fantastisk.

Og hvis du så lige topper retten med en lækker flaske hvidvin, så har du lavet hurtig aftensmad, som smager som en million, serveret med ditto dråber – uden nødvendigvis at have kostet det.

 

IMG_1318
Jeg ved sgu ikke om den er til at støve op i DK. Jeg slæbte denne fantastiske bandit 1600-1700 km hjem fra Garda søen i sommer. Lidt syd for Sirmione finder du et hus,som levererer lækre hvid-, rose- og dessertvine. CadeiFrati. Seek it up! Det er fantastiske dråber til en fornuftig penge (10-15 eurobananer), hvis du er i området. Ved ikke hvad grossister kan få sig til at tage her hjemme… 

 

Inden du går i gang, skal du lige sørge for at rejerne er tøet op. Tø dem op i køleskabet, og smid dem på et stykke køkkenrulle inden stegning.

 

4 personer

 

300 g Tiger- eller Vanameirejer. 

700 g Friske tomater.

2 Fed Hvidløg (eller et stort).

2 Små rødløg.

1 Grøntsagsbouillonterning.

1 dl God hvidvin.

½ tsk Chilipulver eller Cayennepeber.

½ Oregano.

1 Lille håndfuld revet parmesan ost.

½ tsk Groft salt.

1 Lille håndfuld grofthakket bredbladet persille.

1 Håndfuld grofthakket basilikum.

Lidt olivenolie.

Lidt friskkværnet peber.

 

IMG_1319
Grofthakket tomater, klar til at komme i gryden, så snart rejerne lige har fået et svirp i gryden.
IMG_1320
Giv endelig ikke rejerne for lang tid i gryden. Så bliver de gummiagtige.

 

Inden du går i gang med tomatsaucen og rejerne, sætter du gang i en gryde med frisk fettuccine pasta. Så passer det med, at pastaen er klar, når rejerne i tomatsaucen er klar.

  1. Pil og snit hvidløgene i fine skiver.
  2. Hak rødløget fint.
  3. Varm en pande op og tyr lidt olivenolie heri.
  4. Smid hvidløg og rødløg heri og steg dem gyldne.
  5. Smid rejerne i og steg dem i 3 minutter eller 1-2 minutter, hvis det er forkogte Vanameirejer.
  6. Begynd at hakke tomaterne groft.
  7. Tag rejer og løg op fra gryden. Smid dem bare på en tallerken.
  8. Kom alle tomater i gryden og rør rundt i gryden.
  9. I med chilipeber, basilikum, oregano, hvidvin, salt, peber og bouillon.
  10. Lad skidtet koge i 10 minutter.
  11. Tilbage med rejerne og løgene. Varm i gennem i 1 minuts tid.
  12. Hæld vandet fra den al dente-kogte fettuccine om vend den i tomatsauce med rejer.
  13. Smid en håndfuld parmesan i gryden. Det giver en masse smag og jævner saucen en smule.

 

Og så er det ellers bare i gang med at anrette. Processen i billeder følger…

 

IMG_1321
Rejerne og grøntsagsbouillonen giver en masse smag i saucen.
IMG_1322
Kom lidt parmesanost i tomatsaucen = jævning og smag.
IMG_1323
Og lige lidt mere parmesan inden servering:-)
IMG_1326
Voilá. Pynt med basilikum, lidt parmesan og friskkværnet peber.
IMG_1325
Nu kan vi ikke trække den længere. Mam!

 

Jeg blev svært glad for retten.

Hvis du er til endnu mere sauce, tænker jeg, at lidt fløde kunne give en mere cremet sauce. Men jeg syntes også at saucen er lækker som den er. Den marinerer nærmest fettuccinen. Det er fantastisk!

 

Velbekomme.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s