Gelato – Cioccolato

Naya-fisens ynglings is.

God italiensk chokoladeis.

 

Netop hjemvendt fra Gardasøen og hovedet er fyldt med inspiration! Fantastisk madkultur på alle mulige måder. Elsker Italien.

Min ismaskine har længe været i udu, men nu er reservedelen, drivrem, endelig kommet hjem, maskinen fikset (handy handy), og hovedet fuld af inspiration – når man spiser to is i døgnet i det varme syd.

Og selvfølgelig måtte jeg lige teste maskineriet efter reparationen. Så der blev lavet en gelato, når madklassen kom på besøg – til trods for at Marlene havde lavet en super tiramisu.

Dette er egentlig min grundopskrift på en god italiensk gelato. Der er bare tilsat chokolade. Men selve arbejdsgangen er nogenlunde den samme ved alle mine gelatos. Pisk en æggesnaps sammen af pasteuriseret æggeblommer og sukker. Lun mælk og fløde sammen. Pisk det sammen og varm det langsomt op igen. Det der ændre på opskriften er de/den ekstra ting man vil tilsætte. Det kan ændre lidt på fremgangsmåden.

 

IMG_1019 2
Denne portion give ca. 800 ml. Jeg plejer at bruge gamle isbøtter til opbevaring. Denne portion fylder næsten en literbøtte op.

 

Ca. 800 ml.

Svært at sæt antal personer på, da man det kommer meget an på, hvor isglade folket er.

 

2,5 dl Fløde.

2,5 dl Sødmælk.

75 g Sukker.

6 Pasteuriseret æggeblommer.

100 g God mørk chokolade.

 

  1. Smelt chokoladen i en metalskål over et vandbad.
  2. Pisk æggeblommer og sukker sammen til sukkeret er opløst. Det giver en god, let hvid, elastisk æggesnaps.
  3. Nu skulle chokoladen gerne være smeltet. Så tag skålen af vandbadet og hæld vandet væk af gryden.
  4. Kom mælk og fløde en den gryde, hvori du lavede vandbadet = du sparrer opvask. Lun mælkprodukterne op. Dette gør det nemmere at blande den smeltede chokolade heri.
  5. I med chokoladen, mens der røres.
  6. Når mælk og chokolade er rørt sammen, hældes det langsomt i æggesnapsen, mens der røres heri.
  7. Hæld nu det hele tilbage i gryden og varm iscremen op ved middelvarme, mens du rører rundt med en dejskraber. Brug endelig en dejskraber, da den kan komme ud i kanterne af gryden (eller hjørnerne, hvis du er århusianer ;-P), således iscremen ikke brænder fast i bunden af gryden. Det kan piskeris ikke altid hjælpe med.
  8. Iscremen må endelig ikke koge, men et par bobler gør intet. Bare sørg for at røre hele tiden. Så vil du kunne se, at iscremen bliver tykkere og tykkere.
  9. Når iscremen er tyknede, kommes den tilbage i en skål og sættes på køl/frys indtil den ikke er varm længere.
  10. Smid iscremen i en ismaskine og 30-45 minutter senere; voilá gelato, italiano-style. Det er fantastisk.

 

Jeg har også prøvet at køle iscremen i køleskabet. Plastikfilm overskålen, og du kan klargøre iscremen i god tid.

 

IMG_1018
Hvis du ikke har en ismaskine, så køb en!

 

Kvaliteten af en chokolade gelato, er meget afhængig af din investering i chokoladen. Du behøves efter min mening ikke at købe dyr og lækker Valrhona-chokolade. Du kan finde nogle ganske fortrinlige chokolader i supermarkederne med en fin kakaoprocent. Jeg sigter altid efter en kakaoprocent på 50-60 % som minimum. Det fungerer meget godt. Det giver en kraftig chokoladesmag uden al for megen bitterhed. Det kan selvfølgelig justeres med sukkertilsætning. Jeg prøver såvidt mulig altid at undgå den tilsatte sukker. Men det skal også lidt til…

 

 

IMG_1020 2
Jeg nåede ikke at anrette gelatoen til t flot billede. Den var væk inden.

2 Tips til at lave en gelato

  • Afkøl din ismasse, inden du hælder den på ismaskinen – det forkorter tiden af indfrysningen på ismaskinen.
  • Hvis isen skal tilsættes nødder, hakket chokolade eller lignende, skal du først gøre det, når isen er ved at have sat sig i ismaskinen. Du kan også røre tingene i, når isen er færdig.

 

Velbekomme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s