Pizzadej

Ferien til Gardasøen er bestilt, og jeg er gået i total Italia-mode.

Hvis du spørger mig, er forskellen på pizzaer enorm. Man kan finde masser af ganske fine “tømmermænds pizzeriaer” i Danmark. Og så er der dem, som man kender fra ferien i Italien. Simple pizzaer med ualmindelig meget smag.

Kvalitetsråvarer er at foretrække. Men man kan også få ryddet op i køleskabet. Vi havde fået tapas for et par dage siden, hvilket gjorde at vi havde salami, skinke, artiskokker og syltede løg, som kunne smides på pizzaerne.

 

Men det hele starter med dejen. Jeg er efter mange års pizzabagning kommet frem til denne her opskrift. Den fungerer hver gang og giver er godt resultat til den vigtige pizzabund. En dejlig sprød bund, som giver det helt rigtige crunch i bidet.

Og husk nu at tænde ovnen/grillen i god tid. En ting er at have en god dej, noget andet er de perfekte tilberedningsforhold for pizzaen.

Jeg bruger Webers pizzasten. Dette er ikke nogen reklame. Den har holdt i et par år, hvor imod de billige pizza (har brugt ca. 5) er sprunget efter et stykke tid. Med andre ord, kan det noget betale sig at bruge et par kroner mere på en fornuftig pizzasten. Weberstenen fungerer både i ovnen og på grillen.

 

ca. 5 styks

 

600 g Tipo pizzamel.

25 g Gær.

3 dl Lunt vand.

1 ½ dl Olivenolie.

1 spsk Salt.

 

  1. Rør vand, salt, gær og olivenolie sammen i en stor skål. Jeg bruger altid røremaskine og ikke den klassiske italienske “melpyramide”.
  2. Tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt dejen godt i gennem på røremaskine (eller ved håndkraft). Dejen skal have lov at blive æltet godt og grundigt til den er blank og elastisk.
  3. Dæk dejskålen med plastfilm, og lad herefter dejen hæve til dobbeltstørrelse. Ca. 1 times tid.
  4. Slå pizzadejen ned, og del den i portioner. Form dem til kugler, og vend dem i mel. Lad dem hvile og efterhæve på køkkenbordet i 15-30 minutter. Du kan også smide dem i køleskaber, hvis du er i god tid.

 

Bagetiden kan variere meget. Det kommer helt og holdent an på ovnen eller grillens varme. Dagens pizzaer er lavet i grillen, hvor jeg kan opnå en rigtig høj varme.

Tænd ovnen på så høj varme som muligt. Almindelig over- og undervarme, med en pizzasten, hvor der er 275-300°. Min kan nå op til næsten 300º.

Læg pizzastenen ind, mens ovnen er kold. Så varmes den langsomt op. Ellers kan den sprænge/flække.

Drys mel på bordet, og rul en dejkugle ud til en stor ca. 3-4 mm tynd flade. Det gør ikke noget, hvis den ikke er cirkelrund. Det ser lidt mere autentisk ud.

Flyt pizzadejen over på en pizzaspade eller en bageplade med papir.

På med tomatsauce, ost og fyld. Bag… Hold øje med bunden ved at dreje pizzaen i ny og næ med en pizzaskovl eller palet.

Se link til tomatsauce her. 

 

IMG_0823
Den her kan jo konkurrer med den lokale pizzamand! Gudesyn.

 

 

 

Lidt af hvert fra aftenens pizzabagning.

  • En lækker kartoffelpizza med groft sal og rosmarin.
  • En pizza med chorizo og artiskokker.
  • Børnenes skinkepizza.
  • Italiensk pølse med syltede løg og peberfrugt.
  • Og sidst men ikke mindst en god plain skinkepizza.

 

Pizza er bare en spise, hvor man skal gøre sig selv den tjenste, at bruge de lidt bedre pølser og skinke etc. Det bliver lidt dyre, men meget bedre.

 

Velbekomme.

 

 

 

Reklamer

En kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s