Koldskål

Vi har allerede haft et par varme dage i dette år – og forhåbentlig er der flere på vej. Og varmt vejr er jo = koldskål. Det viser statistikker i hvert fald for Mejeriforeningen, hvor de kan mærke stigende salg af koldskål, når vejret bliver varmere. Men hvorfor købe den færdiglavet, når du nemt kan lave en koldskål, som smager af meget mere.

Hjemmelavet koldskål har lige det der ekstra niveau i smags- og sanseoplevelse. Den er mere luftig i konsistensen, naturlig syrlig og rundere i smagen. Bevares, man kan få nogle hæderlige koldskål i supermarkedernes køleskab til billige penge. Men du får en, synes jeg, bedre oplevelse med den hjemmetlavede + du slipper for E-numre, hvis du går op i sådan noget.

Koldskål spises mest som middagsmad, mellemmåltid eller en dessert, meeen den kan også nemt snige sig ind som aftensmad på min menu. Og så er koldskål altid en del af  min madkundskabsundervisningsplan op mod sommerferien, hvor det gode vejr jo altid kommer til Danmark… Som regel… Nogen gange… Altså en lille smule i ny og næ…

 

Men oprindeligt var koldskål en meget upædagogisk spise, som du nok ikke vil kunne have med på en undervisningsplan i madkundskab.

Den bestod hovedsagligt af øl, krydderier og frugt. Heri kom man tvebakker i. Altså de helt tørre og kedelige… Det var først mod slutningen af 1800-tallet, da andelsmejerierne og mejeriprodukter vandt frem. Kærnemælken overvandt øllet i koldskålen. Kærnemælken gik fra at være svinefoder til at blive en menneskespise. Dette kombineret med at samfundet generelt begyndte at skære ned på ølindtaget – også blandt børn. Fælles for den gamle og nye koldskål, var tvebakkerne – eller kammerjunkerne, som de så fint hedder i dag. Det tørre bagværk har altid været en del af koldskålen. Både da den blev lavet på øl og nu om dage, hvor den laves på kærnemælk og ymer. Dog var det en tvebak, som man kom i den gamle koldskål, hvorimod man i 1920´erne opfandt kammerjunken til “den nye” koldskål. Dette skete i takt med at mel og sukker blev noget alle ejede, hvor specielt sukker tidligere var en råvare for de rige.

 

Ca. 4 let lækkersultne personer

 

1 L Kærnemælk.

½ L Ymer.

2 Pasteuriseret æggeblommer.

½ Vaniljestang eller 1-2 tsk Vaniljesukker.

4 spsk Sukker.

1 spsk Friskpresset citronsaft.

Revet skal af en ½ citron.

 

  1. Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud med knivsbladet og bland vaniljekornene med sukkeret. Vaniljekornenebliver på denne måde bedre fordelt i sukkeret og senere koldskålen.
  2. Æggeblommerne tilsættes og piskes til en god æggesnaps.
  3. Ymer og kærnemælk tilsættes. Rør, rør.
  4. Til sidst tilsættes citronsaft. Du kan evt. tilsætte lidt finthakket citronskal, hvis koldskålen mangler lidt mere syrlighed.
  5. Rør godt og sæt på køl sådan, at den er kold ved servering + hvis koldskålen får lov at stå ca. en times tid, smager vaniljen og citronen mere i gennem.

 

Hertil lidt frisk frugt. Min favorit er helt klart lidt jordbær. Og selvfølgelig kammerjunker eller marcipanstænger.

Min koldskål er ikke så sød i det. Jeg synes, at kammerjunker og jordbær bringer lidt sødme til koldskålen. Alternativt kan du tilsætte endnu mere sukker, end angivet i opskriften. Hvis du altså har en meget sød tand.

Jeg pynter altid lige med lidt finthakket eller revet citronskal. Det giver en dejlig syrlighed til koldskålen og det gule drys, de sorte vaniljekorn og lidt frugt, får koldskålen til at ligne en million.

Koldskålen kan hold sig ca. 3 dage i køleskabet, hvis du har fået lavet for meget. Men det gør man jo ikke. Koldskålen bliver altid spist…

 

Jeg anbefaler også, at du prøver at lave koldskål, som en lækker dessert med et par marcipanstænger i stedet for kammerjunkerne. Opskrift på marcipanstænger følger…

 

IMG_0797

 

Velbekomme.

Reklamer

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s