Kammerjunker

Når man spiser koldskål, skal man selvfølgelig også have kammerjunker hertil. Men hvad er det egentlig for en spise, og hvorfor det underlige navn?

En kammerjunker er et job fra gammel tid. Det er en tjener ved det kongelige og adelige hof. Det er den nederste funktion i det adelige hierarki. Kammerjunkerens job var at servicere og opvarte de adelige personer ved hoffet.

Madmæssigt er en kammerjunker en tvebak. Tvebakker er kendte, som små boller/brød, der bages, og derefter skæres over for igen at blive bagt. Det giver en meget tør og sprød spise.

 

IMG_0802
Mine kammerjunker er ikke runde. De er mere lige som Cantuccini i form. Det er de, da jeg former dejen, som en pølse. På denne måde kan jeg skære dem hurtigere, frem for at form en masse små boller, som alle skal halveres.

 

Det symbolske i kammerjunkeren kunne være, at den er nederst i bagværkets hierarki, hvilket sandsynligvis har givet den dens tilnavn. Let face it – du spiser jo ikke en kammerjunker uden koldskål. Kammerjunkeren så at sige servicerer koldskålen og vil ikke være til uden koldskålen. På samme måde var jobbet som kammerjunker bundet op på den service, som skulle ydes for de fine adelige.

Kammerjunkeren, som vi kender den i dag, er blevet til ca. i 1920´erne. Man videreudviklede tvebakken, og gjorde den sødere end tidlige. Kammerjunken som spise, blev til i forbindelse med kærnemælken. Kærnemælken er et biprodukt i forbindelse med produktion af mælk og fløde. Det blev oprindeligt brugt som svineføde. Nu blev kærnemælken brugt i koldskålen og hertil fulgte kammerjunkeren (læs evt. mere i opskriften til Koldskål).

 

En god portion… 40-50 styks…

 

2 æg.

150 g Sukker.

50 g Smør – smeltet og afkølet.

300 g Hvedemel.

1 tsk. Bagepulver.

1/2 tsk. Salt.

 

  1. Tænd din ovn på 175° over- og undervarme.
  2. Smelt smørret i en gryde.
  3. Pisk æg og sukker godt og grundigt sammen.
  4. Tilsæt det smeltede og afkølede smør.
  5. Bland mel, bagepulver og salt og vend det i dejen.
  6. Ælt dejen let sammen og lad den hvile tildækket i køleskabet i ca. 1 time.
  7. Del dejen i 3 portioner og form dem til stænger/pølser (lige så lang som en bageplade).
  8. Læg stængerne på en plade med bagepapir og forbag kammerjunke-pølserne i 25 minutter ved 175° midt i ovnen.
  9. Stil pladen på en bagerist og lad stængerne køle af 1-2 min. Skær stængerne i ½ cm tykke skiver. Læg skiverne på bagepapiret og bag kagerne færdige midt i ovnen i 15 minutter ved 175°.

 

Kammerjunker in progress. På billedeserien ser du først, hvordan dejen formes til en pølse. Dernæst hvordan kammerjunkerne ser ud efter første bagning. På det sidste billede er pølserne skåret over, og du får nu de Cantuccini-agtige kammerjunker – inden de bages en ekstra gang.

 

Prøv evt. med 1 spsk frisk citronskal, hvis du vil give kammerjunkerne lidt syrlighed.

Jeg anbefaler også at du prøver at lave marcipanstænger til din koldskål. På denne måde kan du lave koldskål om til en rigtig lækker dessert. Marcipanstængernes nødde-mandelagtige smag og sødme spiller op på den helt rigtige måde til koldskålens syrlighed. Og selvfølgelig skal man også have friske jordbær i koldskålen, selvom den serveres som dessert med marcipanstænger. Opskrift følger…

Hvis der skulle være flere kammerjunkere tilbage, kan du smide dem i en kagedåse, når de er kølet af. De kan holde sig i god tid på dåse, hvis du har bagt dem godt tørre.

 

IMG_0796
Kammerjunker i koldskål med friske jordbær og lidt citronskal. Ren skær sommer.

 

Velbekomme.

Reklamer

En kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s