Store Bededag

Så er det lige om straks St. Bededag.

Men hvorfor har vi egentlig fri denne fredag, og hvorfor skal vi spise de dersens mærkelige hvedeboller-nogen???

Vi, Danmark, er de eneste, som har St. Bededag.

Som så mange andre lande, havde Danmark tilbage i tiden, et stort antal bods- og bededage, hvor man skulle gå i kirke. Fx havde Christian den IV bestemt, at der skulle være en ugentlig bededag i byerne og en månedlig på landet. På bededagene skulle man faste og bede. Når borgerne fastede, betød det, at man frivilligt afholdte sig fra føde og i nogle tilfælde drikke og arbejde (se  også artikel om Fastelavn).

Fasten udføres på mange måder i de forskellige religioner verden over. I katolske kredse havde man en årlig rituel faste i de 40 dage fra fastelavn til påske. Karnevallet skulle markere begyndelsen på fasten (af middelalderlatin carne = “kød” + “vale” = fjernelse). I fastetiden måtte man kun indtage ét måltid mad dagligt ifølge datidens kirkeret.

Mod slutningen af 1686 besluttede Christian den IV, inspireret af den unge biskop Hans Bagger, at slå alle bededagene sammen til én stor bededag – Store Bededag. Denne skulle ligge den fjerde fredag efter påske.

Aftenen før Store Bededag, ringede kirkens klokker. Ringningen var signal til, at kroer og butikker m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel.

Hvor pokker kommer hvederne fra?

På Store Bededag var det blevet en ”mode”, at det finere borgerskab i København gik tur på Volden.

Skærmbillede 2017-05-09 kl. 19.58.34
Volden i København er nu og dage væk, men på et kort kan man stadig se dele af den. I det sydøstlige hjørne, kan man se takker ved Christiansbro og Christiania, som har været dele af voldanlægget. Volden har fortsat rundt om den indre by og op langs med søerne i nordvestlige hjørne.

Volden i København var det gamle forsvarsanlæg, som blev bygget allerede i middelalderen på Absalons tid. De omkransede udelukkende den ældste middelalderby.

Efter den lange spadseretur gik man hjem og drak te og spiste varme hveder. Traditionen med de varme hveder hænger sammen med, at man dagen før Store Bededag skulle have noget ekstra lækkert. På den tid var søde hvedebrød en fin spise i forhold til hverdagens klassiske grove rugbrød.

Der er mere næring i rugbrød end i sødt hvedebrød. På denne tid havde man mere fokus på at få mest mulig næring gennem maden, men det finere borger havde råd og overskud til at spise det søde hvedebrød. Hvedebrød er i dag en ganske normal spise blandt alle i samfundet.

De dejlige hveder – Mmmm…

Nutidens mest kendte skik ved Store Bededag er, at man skal spise lune hveder på Store Bededagsaften – altså torsdag aften inden. Baggrunden var, at bagerne ikke måtte arbejde fra solnedgang aftenen før Store Bededag og hele den følgende dag. Derfor kom bagerne helligdagen i forkøbet ved, at de bagte ekstra mange og store hvedeknopper dagen før – altså om torsdagen. Hvedeknopperne kunne folk så købe med hjem til at varme og spise dagen efter. Det blev imidlertid hurtigt til, at hvederne blev spist samme aften – mens de endnu var lune og sprøde.

Høsttidens komme…

Placeringen af Store Bededag på netop dette tidspunkt, kædes også sammen med de såkaldte “gangdage”. Gangdage blev afholdt om foråret med et helligt optog (også kaldt procession) ud over markerne for at styrke afgrødernes vækst.

Det var på denne tid, foråret, at kvæget kom på græs, kælvede og igen begyndte at give mælk. I gamle dage var mælken, og hermed også smør og ost, bedst i den periode, hvor køerne var på græs. Derfor havde man brug for ”de højere magters” hjælp til at give en god høst, og dermed et godt udbytte af græs til kvæget.

Man havde en stor bededag for, at høsten måtte blive god.

 

Reklamer

En kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s