Baconmarmelade

Oh dear lord!

Dette er nok den bedste marmelade ever – til alle mænd – for alle ved jo, at bacon er mandens bedste ven!

Dette er en umamibombe uden lige! Røget og saltet bacon møder søde karamelliseret løg, et stænk kraftig bourbon og en dejlig syre fra æblecidereddiken.

For et stykke tid siden, var jeg til fødselsdag på Cafe Vesterå i Aalborg. Her så jeg en Umami burger på menuen. Umami? Det lød spændende. Men hvorfor umami? Med småt kunne der læses lidt om indholdet i burgeren, hvor jeg fandt det magiske ord “Bacon marmelade”.

Jeg var solgt og måtte bare have den. Den kan varmt anbefales. Men man kan jo ikke altid gå på cafe. Så til dagens burger, har jeg kigget lidt på, hvad der kunne være sjovt i sådan en baconmarmelade.

“…jeg fandt det magiske ord “Bacon marmelade”.

Jeg er generelt fan af mad, som kan laves i god tid sådan, at man har tid til at slappe af med gæsterne eller bare at have tid til sig selv og familien lige op til serveringstidspunktet. Det giver en dejlig ro, hvor der bliver hygget om maden og selskab.

Det er en lille fræk bandit til en burger, som giver burgeren et anderledes pift. Og så er den ikke specielt tidskrævende.

 

8 Skiver bacon.

1 Løg.

50 g Sukker.

1 dl Æblecidereddike.

2 spsk Bourbon Whiskey. Jeg har brugt en Knob Creek. Den er der spark i!

1 Kvist frisk timian.

1/2 tsk Paprika.

1/2 tsk Chilipulver eller Cayennepeber.

2 tsk Friskkværnet peber.

1/2 tsk Salt.

  1. Steg baconen sprødt. Af med den og på noget papir.
  2. I mens baconen steger, snittes løget i den ønskede form. Jeg har valgt fine skiver, men man kunne også hakke løgene i fine tern.
  3. Tilbered løgene i baconfedtet i ca. 15 minutter ved middelvarme. De karamelliserer på den helt dejlige måde.
  4. Tilsæt sukker, røre, røre, røre, indtil det er opløst i løgene.
  5. I med æblecidereddiken og rør igen igen.
  6. Tilsæt bourbon, timian, salt og peber. Lad den boble svagt, indtil det bliver lidt sirupsagtig.
  7. Grovhak baconen. Tilbage med den dejlige bacon! Lad hele moletjavsen småsimre og boble i 15 minutter, mens du lige kæler og røre for marmeladen i ny og ny.

 

Server den varm og/eller kom den på glas; sæt den på bordet. Selskabet eller familien skal nok tage for sig. Marmeladen kan også sagtens stå og hygge på lavt blus på komfuret, mens du laver al den anden mad.

IMG_0532
Umami på glas, klar til at blive øset på en burgerbøf, hvor der i forvejen er rigelig med cheddarost.

 

Jeg har valgt en rustik og grov konsistens i marmeladen. Man kan også sagtens blende marmeladen. Det gjorde jeg med resterne.

Skulle der være nogle rester af marmeladen, kan den gemmes på glas og anvendes som en pesto-agtig-ting på brød.

 

Velbekomme.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s