Sixpack ølkasse

En lille Man cave gadget – et must have til skuret.

Til mad følger drikkelse. Om det er øl eller sodavand, er teknisk set underordnet, men når man når min alder er det mest øl. Og al denne øl kan være besværlig at have i favnen. Så selvfølgelig skal man have en lille kasse til sine øllerbajer.

Man kan finde et hav af alskens designs på Pinterest af ølkasser. Mulighederne er mange i forhold til form og træsorter. Med en stiksav, kan man lave de mest finurlige ender på kassen. Det er et spørgsmål om kreativitet.

Her har du mit ydmyge bud.

Anvendte materialer:

1 Brev Herdins bejdse – Mørk eg.

Træ af gran. Brugt til bunden og siderne. Man kan bruge alle former for træsorter. Det er et spørgsmål om udtryk i ølkassen.

2 Søm.

Tynd liste til sidebeklædning.

6 Skruer til samling af bunden og siderne.

1 Stykke 22 mm rundstok som håndtag.

Plade af krydsfiner til rumdeling i ølkassen.

Trælim.

Anvendte redskaber:

  • Stiksav.
  • Excentersliber.
  • Hammer.
  • Pensel.
  • 22 mm Fladbor.

Først er bunden, enderne og rundstokken skåret til. Alle delene er pudset godt og grundigt med en excentersliber. Jeg har sat 3 store ølflasker ved siden af hinanden på bundpladen + regnet tykkelsen af krydsfinerpladen med, da dette giver en indikation om målene på bundpladen.  Mål op, hvor du vil have hullet i enderne til rundstok (håndtag) og lav hullerne med et fladbor i boremaskinen.
Bor 6 huller med boremaskinen i bunden af bundpladen sådan, at skruerne går nemmere i gennem, når de skrues op i enderne.
Skru ender fast på bunden.

Kom trælim i de 22 mm stor huller og sæt rundstokke heri. Dernæst hamres der et søm i toppen af ølkassen, som går ned rundstokken for at “låse” den fast.

Lav en rumdeler. Jeg har lavet dem i kassens længde og to rum i kassens bredde og 10 cm i højde. Dernæst har jeg lavet et snit ned i de to rumdelere, som får på tværs på 5 cm. Det samme er gjort to steder på den lange rumdeler. Dette gør nemlig, at man kan sætte rumdelerne ned over hinanden i snittene, således at de låser sig fast i hinanden. 

Den tynde liste anvendes til sidebeklædning til at holde øllene i kassen. Disse skæres til efter længden af ølkassen. Lav 4 af disse.

Bejds hele skidtet med din ønskede farve. Jeg har købt et brev Herdins mørk eg til 35 kr i byggemarked.

Når alt er tørt (tager ca. 6 timer) påsættes sidebeklædning.

Kom lim under rumdeleren og sæt den ned i bunden af ølkassen.

Når limen er tør, kan du evt. pudse og bejdse efter, ellers er kassen klar til ølfyldning😀

Lige om et øjeste-blik er næste Man cave eller garage-gadget færdigt. En stor øloplukker med konsekvenser. Det bliver godt.

Skål.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s