Hjemmelavet mayonnaise

Hellmann´s gør det meget godt, men den er også dyr, hvis du ikke spotter den på tilbud.

Derfor kan man lige så godt lave sin egen mayonnaise.

Det tager faktisk ikke ret lang tid, og en ægte mayonnaise består af råvarer, som vi næsten altid har i hjemmet. Smagsneutral olie (fx solsikke- eller rapsolie), salt og peber, en eddike og æggeblomme (pasteuriseret som rå – afhængigt af hvor salmonella-hysterisk man er).

Det fede ved en hjemmelavet mayonnaise er, at den kan transformeres til hvad som helst. Om det er til smørrebrød, burgers, stjerneskud eller noget helt tredje.

Prøv at udvikle din mayonnaise til en bearnaisemayo med estragon og hvidvinseddike i.  Det kunne også være en Karl Johan mayonnaise, hvor der kommes nogle finthakket og smørristet Karl Johan svampe i mayonnaisen.

Mulighederne er mange og nemme.

 

En god portion. 

 

3 Æggeblommer.

2-3 dl Smagsneutral olie. Jeg brugte rapsolie.

1 spsk Hvidvinseddike.

1 tsk. French´s Classic Yellow Sennep.

Lidt Salt & peber. Smag til når mayonnaisen er rørt sammen.

 

  1. Æggeblommerne, sennepen, eddiken, salt og peber piskes godt og grundigt sammen.
  2. Den smagsneutrale olie tilsættes lidt ad gangen. Du pisker nu mayonnaisen indtil olien er optaget i blandingen.
  3. Hvis mayonnaisen bliver for tyk undervejs, kan du  piske nogle dråber vand eller eddike i.
  4. Til sidst smager du til med salt, peber og evt. lidt mere sennep og eddike.

 

Grundmayonnaisen har en holdbarhedstid på ca. 5-6 dage i køleskab. Hvis du tilsætter ekstra råvarer, urter m.m., kan det ændre på holdbarhedstiden, afhængigt af den tilsatte råvares holdbarhed.

 

Velbekomme.

Reklamer

4 Kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s