Frugtsalat – bare lidt anderledes

Kunsten i en frugtsalat må vel siges at være cremen. Frugten er relativ, da det egentlig bare er et spørgsmål om smag og behag. Hvad kan du lide af frugt? Og så tyr´denne fantastiske mascarponecreme oven på.

Hvis du er vild med tiramisu, vil du også helt sikker være vild med denne creme. Det er en tung og lidt fed creme, hvor mascarponen bidrager med sin faste og fede konsistens. Den er med andre ord, ikke lige så let som den klassiske danske creme, som nærmest bare består af fløde. Til at ophæve cremens fedme, kan du lave en symfoni af blandede frugt – søde som bitre og syrlige. Jeg er glad for de søde…

En god dessert, hvor størstedelen kan laves i god tid, således man har mere tid til gæsterne.

4 Personer

1/2 Ananas.

250 g Jordbær.

1/3 Lille honningmelon.

1 Æble.

250 g Mascarpone.

1 dl Fløde.

2 Pasteuriseret æggeblommer.

30 g Sukker.

2 spsk. Vaniljesukker. Man kan også flotte sig med en vaniljestang.

  1. Kom æggeblommer, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk med en håndmixer. Pisk indtil sukkeret er opløst i æggeblommerne. Det kaldes ofte for en æggesnaps.
  2. Kom fløden i en anden skål og pisk fløden fast.
  3. Pisk mascarponen sammen med æggesnapsen så den danner en ensformig creme.
  4. Vend fløden sammen med mascarponecremen med en dejskraber. Når man vender den luftige fløde sammen med mascarponecremen, får du en dejlig luftig creme. Hvis du bruger håndmixeren til at piske fløde og mascarponecremen sammen, slår du luften ud af cremen.
  5. Skær alle frugterne i ønskede størrelser og vend dem forsigtigt i cremen.
  6. Frugterne i en skål, cremen oven på og så et par frugter oven på cremen; voilá.

IMG_0373

Efter at have konsumeret en hel skål frugt og slikket hele skålen med cremen, ledes tankerne hen på, hvad man ellers kunne gøre. Mørke chokoladestykker vil bringe lidt bitterhed og lidt mørke farver i dessertens udtryk. Sprøde ladyfingers som kan give lidt crunch i desserten. Alkohol, som fx rum eller cognac, kunne pifte desserten endnu mere op til de voksne gæster. Men med alle disse ekstra ting, vil desserten jo ikke være sund… Nåeee nej…

Velbekomme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s